Vi flyttede allerførst til Avondale, 12 km udenfor Lusaka. Vi fik hurtigt kontakt til naboerne og var glade for at bo der, på trods af den afsides beliggenhed.

Frygten for indbrud får zambianerne til at forskanse sig bag høje mure, ofte med glasskår for oven, og store porte. Vi gemte os inde bag porten til højre.

Vi blev lidt nedslåede, da vi så haven første gang. Men huset var fint: stue, køkken, bad(ekar) uden prop og 3 værelser

I løbet af de 4 måneder, vi boede i Avondale, lykkedes det vores uundværlige hushjælp, Danny, at få etableret en frugtbar køkkenhave. Jorden var frugtbar, og gulerødderne var lige ved at vokse Simon over hovedet.

Fordi Danida havde opsagt deres kontakt med husejeren i Avondale, flyttede vi i februar til det mere centralt beliggende Kabulonga.

I Kabulonga kom vi til at bo ret luksuriøst. Huset var stort, og haven udgjorde nærmest en hel park. Når det var regntid, nåede græsset at vokse op i den ene ende, før det var slået færdigt i den anden ende. Det var et fuldtidsjob at passe haven i den periode.

Vores hus set fra indkørslen