Det er blevet vinter, juni-juli måned, og julestjernen i vores have står i blomst.

Renato har taget opstilling med Sara (på armen), Simon (som også vil op) og vagthundene Ginger og Rollo

Madklubben er forsamlet på Gordons og Lilians terrasse.
Fra venstre: Kristine med Karen, Gordon, Marianne, Lilian, Hanne, Martin, Kjeld og Renato

Bevogtet skovtur: Under en udflugt i det nordlige Zambia var vi pga sabotagemistanke nødt til at acceptere politiekskorte (manden i midten) for at komme ud og se et vandfald, hvor der var anlagt et kraftværk.

Øverste del af Chisimba Falls i det nordlige Zambia.
Det var dette vandfald vi kun kunne se,
hvis vi havde en politimand med.

På vej til Zimbabwe Great Ruins ramte en sten vores forrude. Det var midt i regntiden, så der var kun én ting at gøre: pille skårene ud og køre de 800 km tilbage til Lusaka. Dér ventede vi i 14 dage på at få tilsendt en ny rude fra Danmark, for sådan en kunne ikke skaffes hverken i Zimbabwe eller Zambia.

Chancen for at det skulle ske er så lille - men det skete alligevel!
Under et besøg i Luangwa Valley blev Renato bidt af en tzetze-flue og fik sovesyge. Heldigvis blev det konstateret meget hurtigt, behandlingen virkede og Renato blev rask.

Musungwa Safari Lodge ved Kafue National Park opvejede, at vi ikke fik set så mange dyr på vores safarier

Fra balkonen ved vores værelse på Musungwa Safari Lodge havde vi en smuk udsigt over solnedgangen over Ithezi-Thezi-søen.

En af de første gange vi besøgte Mundawanga Zoo i Lusaka, slap en bjørn ud af grotten. Dyrepasserne prøvede at fange den med et net, og det lykkedes dem til sidst. Sikkerheden omkring bjørnegrotten blev ikke forbedret, mens vi opholdt os i landet. I øvrigt blev Mundawanga Zoo det faste mål for vores søndagsudflugter. Der var ikke så meget andet at foretage sig i Lusaka.