Vi boede privat hos familier, som Intrepid har aftaler med. Simon og Sara vakte en vis opsigt, for det er usædvanligt at se børn blandt de rejsende dér. Der blev leet meget, når vi gik forbi små grupper af nysgerrige, og vi fik at vide af vores lokale guide, at de synes at vores børn var "beautiful". Vores hudfarve var også genstand for diskussion: i Vietnam er hvid hud meget attraktivt. Det er jo tegn på, at man ikke behøver at arbejde ude i markerne.

Landsbyerne, vi boede i, ligger i et område, der er beboet af den etniske minoritet, Hvid Tai. I samme område findes der en anden minoritetsgruppe, som kaldes Sort Tai. Forskellen kan vist kun ses på den beklædning, kvinderne bruger til bryllup og fest. Fælles for alle landsbyerne i området er, at husene er bygget på pæle. Huset bygges som et stort rum. Køkkenet kan være en tilbygning, også på pæle, som man kan komme til ad en lille gangbro. Toiletterne er små græshytter, bygget op omkring et hul i jorden og gerne med en gammel sæk som dør. Forbløffende fluefrit, i øvrigt! Skulle vi vaskes, var vi henvist til floden eller til den fælles vandhane eller brønd. Vi blev henstillet til at undlade brug af sæbe, så vi lugtede "krydret", da vi kom tilbage til Hanoi.