| Trafikalt kulturchok
| |
 |
I Vietnam er begreber som vejbaner og vigepligt tilsyneladende ophævet.
Kommer man til et vejkryds, holder ingen tilbage for nogen.
Reglen er derimod, at man undviger hinanden man kører udenom.
Kunsten er at køre uden om de, der drejer, svinger eller bare kører ud i trafikken
uden at se sig for, uden at man kører ind de øvrige trafikanter.
I Hué lejede vi cykler for første gang og kastede os ud i trafikken. Simon og Sara syntes ikke at det var sjovt! Cyklernes tilstand kunne heller ikke ligefrem sammenlignes med deres egne Kildemoes. Efter en formiddagstur i Citadellet i Hué havde de fået nok, og fortrak til hotellet resten af eftermiddagen. |
|
Kongebyen
|
|
|
Citadellets indre kongeby ligger isoleret fra byens larm, omgivet af høje og brede mure. Hué's kongeby og
Nguyen-dynastiets mausolæer blev i 1993 omfattet af UNESCO's "World Heritage"
program. De bygninger, som ikke er ødelagt af krig, klima og mangeårig forsømmelse, er nu under omfattende restaureringer,
med støtte fra flere udenlandske firmaer. Kongebyen blev næsten jævnet med jorden i 1947 under krigen mod franskmændene. Et par af bygningerne var netop færdigrestaureret. De få bygninger var nok til at give suset af, hvor fantastisk området engang har været. |
 |
| En tur på landet | |
 |
Da nu Simon og Sara foretrak at tilbringe eftermiddagen på hotellet (der var fodbold-VM i fjernsynet), valgte de utrættelige forældre at cykle en tur på landet, ud til Tu Duc's Mausolæum. Mausolæet var smukt, men selve turen frem og tilbage blev næsten en større oplevelse. På vejen kom vi forbi en landsby, hvor der blev produceret røgelsespinde. De farvestrålende bambuspinde stod i bundter i den ene bod efter den anden, og ventede på at få rullet røgelsesmassen på. Det foregik pr håndkraft - og en pose røgelsepinde koster stort set ingenting. Men nu ved vi, at røgelsespinde består af kapok og savsmuld tilsat fransk parfume! |
|
| |