Provinsliv
Efter travle byer som Haiphong, Hanoi og Hué virkede Hoi An næsten stillestående - og det var dejligt. Simon og Sara nød at kunne krydse gaden uden risiko for at blive fanget af cykelhorderne, og vi bemærkede, at det nu var muligt at gå på fortovet. Hidtil var vores oplevelse af fortove, at de var forbeholdt tvær-parkering af cykler og motorcykler, så fodgængerne blev tvunget ud på gaden. Men i Hoi An var der plads til os alle!
Hoi An bød på andre overraskelser: der har i tidens løb været så mange danske turister, at der nu stod "biksemad" og "frikadeller" på menukortet i en af de små cafeer. At gadehandlerne gerne ville sælge os "post cards", "necklaces" og "tiger balm" var vi efterhånden vant til, men kæben hang alligevel, da vi blev tilbudt "billige hængekøjer", på klingende dansk. Så kom ikke og tro, at I skal ud og placere Danmark på verdenskortet i Vietnam. Det har vi andre turister gjort for jer. Og Danmark - det var jo forresten det land, som spillede den dér fantastiske kamp mod Brasilien, som Brasilien vandt 3-2, og det var synd og skam, for Danmark fortjente faktisk at vinde, så godt som de spillede!!!

Vi havde ikke travlt med at forlade Hoi An. Markedet midt i byen var farvestrålende og livligt, og vi gik hver dag en lille tur mellem boderne og kiggede på alle varerne. Frugter, som vi dårligt kendte navnene på, fristede med deres farver. Grøntsagerne lå friske og sprøde og gjorde Israels Plads til skamme. Nede ved floden var der et leben omkring fiskerbådene, hvor der blev pruttet om prisen på dagens fangst af fisk og skaldyr.

På markedet blev der ikke kun solgt varer til livets opretholdelse. Andre essentielle goder som elektriske bordvifter kunne fås flere steder. Men det, der nok er mest kendetegner Hoi An's forretningsliv, er tilstedeværelsen af skrædderne. Der er hundredevis af dem. Vi skulle selvfølgelig også prøve den særlige fornøjelse at få syet tøj efter mål, og vi fik anbefalet Yaly. Hun har 40 skræddere som underleverandører, og det er en smal sag at få syet et jakkesæt fra den ene dag til den anden. Så hele familien blev forsynet med tøj til hverdag og fest, altsammen syet på en studs. Til sidst måtte vi løsrive os fra Hoi An - skrædderudgifterne var ved at blive lidt for store.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Frem ]