| Efter vandreturen med skybrud, våde rismarker og fedtede jordveje kom vi til Ha Long bugten og øen Cat Ba. Oprindelig var det meningen, at vi skulle have besigtiget nationalparken på Cat Ba til fods, men pga store regnskyl var stierne ufremkommelige. I stedet måtte vi tage til takke med at skylle sveden af på stranden, og det var, set fra børnenes synspunkt, et meget godt bytte alligevel - også selvom bølgerne rev Simons dykkermaske af ham. |  |
|
Mens vi var på trekking-tur i Mai Chau, lærte vi at værdsætte det overskyede vejr. Men da vores båd stævnede ud
fra Cat Ba mod Bai Chai, syntes vi alligevel, at sol og blåt hav klæ'r hinanden bedst. Vi var heldige: vi
fik det dejligste solskin hele dagen - og næste dag stod det ned i tove.
Ha Long bugten er et "must see", fantastisk flot. Vi sejlede rundt en hel dag mellem 3000
grønne kalkformationer, bl.a. kendt fra filmen "Indochine".
Selv Sara, som ellers ikke er sådan at dupere med landskabelige indtryk,
måtte tilstå, at hun godt forstod, hvorfor Ha Long bugten er blevet så "berømt". |
|
 |
At mødet med Ha Long bugten stod meget klart i vores erindring under hele ferien, skyldes også
at vi kom lidt for tæt på nogle koralrev under en svømmetur. Vi rev os simpelthen så meget - på hænder, knæ
og fødder. Rifterne sved og hævede. Jane, vores guide, havde
travlt med at forsyne os med jod fra sit vandre-apotek, for klimaet giver optimale betingelser for
betændelsestilstande i sår. Jane's omsorgsfulde behandling kunne dog ikke lindre kløen og hævelserne.
Dem døjede vi med de næste 4 uger! Jo, Ha Long bugten blev en uforglemmelig oplevelse.
Noget af den ligger forresten hjemme på hylden i badeværelset. Marianne kan aldrig dy sig for at slæbe konkylier og muslingeskaller med hjem, heller ikke selvom de måske er knækket lidt hist og pist. Den eneste betingelse er, at de skal være fundet "on location" - ikke noget med købe-skaller her, tak. |
|
| |