Sun City! Spillecasinoer og swimmingpools. Las Vegas sammensplejset med et overdimensioneret, udendørs Lalandia, tilsat en omgang kitch i højeste potens. Det er så gennemført, at man ikke kan andet end beundre det! Der er tilmed opdigtet en legende om stedet som det fortabte og nu genfundne kongerige.
Men det, som det i virkeligheden handlede om engang, var at omgå det gamle Sydafrikas dobbeltmoralske holdning til spil og letpåklædte cabaret-piger. Så længe den slags snavs blev henlagt til de fattige 'homelands', så gjaldt  loven ikke.

Navnet lovede mere end det kunne holde. Vi ankom i strålende sol, næste dag var også dejlig, men så kom regnen. Svømmepølene lå forladte hen, men der var trængsel ved spillemaskinerne. For de mindre spillebegejstrede var det en oplagt mulighed at tage på safari i den nærliggende Pilanesberg National Park. Der var meget, meget smukt. Parkens udstrækning er ikke så stor, men dyrelivet er meget varieret - det står der i hvert fald i brochuren. Det regnede bare for meget til, at vi selv kunne konstatere, om udsagnet holdt. Dyrene søger ly under træerne og står bom-stille, så man har næsten ikke en chance for at få øje på dem, når vegetationen er tæt.

Sara blev 13 år, den dag vi ankom til Sun City. Efter Saras ønske fejrede vi det på The Calabash, hvor de serverede meget veltilberedt mad fra det sydafrikanske køkken, incl. Cape Malay Curries. Virkelig godt!

Udover safari, fødselsdag, enarmede tyveknægte og vandrutchebaner blev der også lejlighed til at prøve 'parasailing' - hvor man i faldskærm bliver trukket op i luften efter en speedbåd. Det prøvede vores modige unger - og Lilian. Vi andre foretrak at have begge ben på jorden.

Sun City var endestationen på vores 4 uger lange ophold på den sydlige halvkugle. Under et halvtag i ly for regnen ved Entertainment Centre tog vi afsked med Karen, Alexander, Lilian og Gordon og kørte så hver sin vej - en meget flad fornemmelse efter 4 ugers intensivt samvær i smukke omgivelser.