Måneder forinden var forventningerne skruet op til det helt store! Denne nytårsaften skulle være noget helt specielt, og tøjet skulle være i orden. I kufferten lå både fjerboa, højhælede sko, lange handsker, slips og læbestift. Og for at være på den helt sikre side havde vi bestilt bord på restauranten 2 måneder i forvejen.
Fyrværkeri skulle der heller ikke mangle, så Gordon og Lilian havde fået ordre til at skaffe noget, fordi den slags ikke kan medtages i flybagagen. De medbragte en ordentlig pose krudt og kugler, indkøbt langt fra hjemmet i Bloemfontein.

Da dagen oprandt, brugte pigerne hele eftermiddagen på at gøre sig smukke og pynte op i huset med serpentiner. De var også en hel del kønnere end os andre, som bare nøjedes med et hurtigt bad.
Klokken 19 var vi i galla, parate til at indtage restauranten og høre de andre gæsters beundrende udråb. Men det blev aftenens første fuser! De andre sad i shorts og t-shirts og lignede langt fra feststemte nytårsgæster. Det tydede på, at den sydafrikanske måde at fejre nytår på ikke helt lignede vores traditioner. Vi havde ikke siddet længe på restauranten, så trak Simon, Karen og Sara sig tilbage til vores hytte. Der stod dåse-cider med procenter i køleskabet, og det lokkede!
Men lidt blev der alligevel arrangeret. Kl. 22 kunne vi mod passende betaling blive kørt ned på stranden. Med i prisen var 2 flasker "champagne", som vi selvfølgelig tog med. Og nej, hvor var der bare gang i den dernede. Bilerne holdt køler ved køler, der var musik, dans og øl på dåse. Ude ved strandkanten var der arrangeret et stort fyrværkeri, som blev ved hele aftenen, lige indtil kl. 23.30, hvor det stoppede, lidt overraskende for os. Vi fyrede en smule af vores eget fyrværkeri af, men der var så mange mennesker omkring os, så vi turde ikke rigtig fortsætte.
Sara bidrog til at gøre aftenen uforglemmelig ved pludselig at sætte i et skrig. På hendes kjole sad et KÆMPEstort, sort insekt, meget større end husets fedeste kakerlak. ADRR! Vi fik den under megen tumult børstet den af hende, men SKRIIIG, så sad der sørme en til! I computerverdenen var frygten for "millenium bugs" meget udbredt, men ingen havde vel forestillet sig, at disse "millenium bugs" ville materialisere sig på vores datters kjole.
Klokken 24 lod vi champagnepropperne springe - og så hoppede vi i Det Indiske Ocean. Så det blev en helt speciel og uforglemmelig aften.