 |
Cykelrichshaw'erne
fulgte efter os i håb om at vi ville bukke under i den fugtige
varme og lade os transportere på sightseeing. Men vi mente
vi var lidt for store til at sidde to-og-to i de små rickshaws,
og at leje 4 rickshaws ville være en anelse extravagant. I
virkeligheden handlede vores afvisende holdning om, at vi ikke anede
hvilket prisniveau, der ville være passende at prutte en tur
ned på - og vi anede heller ikke, hvor vi ville tage hen.
Makassar
har ikke mange seværdigheder. Fort Rotterdam fra den hollandske
kolonitid er en af de få. Der er et glimrende museum. Vi blev
selv en udstillingsgenstand, der var værd at forevige: En
stor familie omringede os grinende og ville fotograferes med de
høje (!) mennesker fra det europæiske land. Det føles
godt at stå model på den måde - det er ligesom
at købe aflad for de gange, man selv stiller an med fotografiapparatet.
|