|
Sulawesirejsen
2002 blev måske den sidste familieferie i lang tid. Simon
er 16, Sara er 15, og hvem ved om de gider tage med os i længere
tid næste år. Så vi ignorerede de indeklemte protester
over at vi skulle være væk hjemmefra i så lang
tid (3½ uge). Og heldigvis endte det lykkeligt ... vi kom
hjem med et par unger som vi uden pres kunne få til at indrømme,
at det havde været en god tur.
Sulawesi
er det mest uturistede sted, vi nogensinde har været. Alligevel
færdedes vi ret upåagtet omkring. Børnene på
gaden råbte det sædvanlige "Hello Mister"
- også efter os, der retteligen burde være tituleret
"Madam". Ved en benzintank kiggede en kvinde fuldstændig
uhæmmet og meget længe på os gennem bilruden.
Men det var vist også den eneste gang, vi var SÅ interessante.
Vores
tur blev en blanding af afslapning og aktiv ferie. Vi fik dykket,
raftet, vandret, sejlet og oplevet. Og vi fik sat utrolig mange
portioner grønsager med stegte nudler eller kogt ris til
livs - foruden en enkelt mere eksotisk ret. Men det står der
lidt mere om på de følgende sider.
Marianne
Grützmeier

[Tilbage
til de andre rejsebreve]
|