| Storbyferie i Madrid 2010 |
||
| - en grutzmeier.dk produktion - | ||
![]() |
Madrid er en by med høj puls og et livligt natteliv,
udgangspunktet for den perfekte storbyferie for alle B-mennesker uden
berøringsangst med sine medmennesker. Man kan nemlig regne med at få
overskredet den grænse for kropskontakt, som vi nordboere har slået i
usynlig cirkel omkring os, når man går/står på bar om aftenen. Man står
tæt, der tales højt, gestikuleres og spilles musik. Det er sikkert
muligt at undgå den side af madrilenernes liv, men det hører
med
til oplevelsen. Trænger man til mere tilbagelænede aktiviteter, er der paladser, museer, stille torve og store parker nok at udforske i eget roligt selskab. |
![]() |
| Museerne Prado-Museet var nok turens absolutte højdepunkt. Det var stort at bevæge sig rundt mellem verdenskunstens absolutte mesterværker. Thyssen-Bornemisza - en privat samling -spænder fra Rembrandt til Pollock Det kendteste værk på Reina Sofia, museet for moderne kunst, er vel Picassos Guernica, men har også samlinger af nutidskunst. Museets tilbygning er i øvrigt tegnet af arkitekten bag DR's nye Koncerthus, Jean Nouvel |
![]() Reina Sofia |
||
| Kaklerne Gadeskilte, butiksfacader, barer og restauranter - mange steder ses de karakteristiske kakkel- eller flisebeklædte vægge og udsmykninger. Vældig dekorativt og meget langt fra Nordens traditioner |
![]() Facade på gammelt apotek |
||
| Pladserne
og bygningerne Man går ikke langt omkring uden at finde en plads, stor eller lille, grøn eller brolagt, med og uden cafeer. Pladserne er et behageligt brud i gadebilledet, og mange pladser er omgivet af gamle, imposante eller bare smukke huse. |
![]() Plaza Mayor |
||
| Barerne Bor man på hotel uden pension som vi, er barerne ikke til at komme udenom. Her får man sin morgenkaffe, her indtager man sin nightcap eller dagens sidste glas vin. Vi fandt ingen steder der åbnede tidligere end 10 om morgenen. En kop café con laiche med en croissant sparkede dagen igang, her i selskab med folk på vej til arbejde. |
![]() Vores lokale Cervezeria |
||
| Omegnen Seværdige byer ligger en kort togtur fra Madrid. Vi så både Alcalá de Henares, en lille by med provinsiel atmosfære, og Toledo, Spaniens gamle hovedstad. Man gør i øvrigt klogt i at købe togbilletter til Toledo i forvejen, for køen er lang og langsom. | ![]() Alcázar i Toledo | ||
| Hotellerne Vi kan anbefale et af de mange billige hoteller i Chueca-området med stort udvalg i shopping og spisemuligheder. Vi boede på Hostal Zamora, et 2-stjernet, centralt og roligt beliggende hotel uden pension til 50 euro pr nat. Mange seværdigheder lå inden for gåafstand, og vi brugte kun metroen meget lidt. | ![]() Hostal Zamora ligger på 4. sal | ||
| Tilbage til flere rejseberetninger på www.grutzmeier.dk Flere fotos fra Madrid på fotos.grutzmeier.dk |