| |
På alle ture var
der adgang
til køligt vand. Enten i form af friske kilder, der
kunne hældes på drikkeflaskerne eller som kølige
bade til hel eller delvis nydelse. Heldigvis, for det er
ikke så lækkert at sætte sig på en restaurant, når man
stadig er svedig efter en lang dags vandring. Det lille
trick med at putte en ren T-shirt i rygsækken til at
skifte med inden byturen er indlysende, men man kan nemt
glemme det om morgenen, siger én der taler af erfaring.
|
|
|
 |
|
Strabadserne krævede kalorieindtag. Frokosten medbragte vi selv. Den blev fordelt om
morgenen i rygsækkene, og når tiden var inde, blev dugen bredt
ud til dagens bedste måltid. Der var altid gode korsikanske
specialiteter at mæske sig med foruden løg, peberfrugt, tomater,
agurker og Lars' særlige tunsalat med løg og dijonsennep!
|
|
Man er vel et dovent svin, hvis ikke man kan
klare en middagslur! Her var det tiltrængt efter nogle stejle
højdemeter op til San Pedrone. |
|
|
|
|
|
Det var så dén Korsika-tur, sådan i store træk!
De enkelte vandredage indeholdt disse begivenheder:
1. dag: Vandretur gennem kastanielunde og
duftende maki fra Vicinato til Morosaglia. Prustende spurgte vi
på en af stigningerne til de kommende dages sværhedsgrader og
fik svaret, at denne dag var som at sammenligne et pitabrød med
en blodig bøf! Lokalt restaurantbesøg med retter fra Ile de
Réunion.
2. dag: Bestigning af De 5 Brødre. Den første seriøse tur
i de korsikanske bjerge med en stigning på ca 700 højdemeter og
en ubehagelig nedstigning på noget, der skulle ligne en sti. Vi
sluttede med en svømmetur i en kølig kilde.
3. dag: Lang køretur til kystbyen Porto. Man kunne vælge
at blive ved stranden og bade eller fortsætte ud til et fyrtårn
til en 3-timers såkaldt let vandretur. Det med det lette kan
altså diskuteres! Især når knæene stadig værkede efter
gårsdagens tur til De 5 Brødre. Aftenpicnic på en klippeknold i
den nedgående sols stråler!
4. dag: Den rene søndagsudflugt, der begyndte med en
togtur gennem det indre Korsika. Dernæst vandrede vi nogle timer
i skygge langs en lille flod, hvor vi kunne bade i klaprende
koldt vand. Det var meeget forfriskende!
5. dag: Så blev det seriøst! Vi skulle op på Monte
Rotondo, en stigning fra vores udgangspunkt på 1600 højdemeter
for de friske. Der lå stadig sne på toppen, og søen hvor vi
holdt middagspause var for kold til badning. Der var dog ikke
længere is i kanterne! Luften var knivskarp og ren! Det var en
fantastisk tur.
6. dag: En lille ændring i programmet betød, at der ikke
var slapperdag som planlagt. I stedet gik vi mod San Pedrone
under skyggefulde bøgetræer (en sort jeg aldrig har set før). I
øvrigt var det tydeligvis et populært vandreområde: der var
rigeligt med spor af 'civilisationen' (læs: der lå affald - ikke
i store mængder, men det var første gang vi så efterladenskaber
fra andre. Det går ikke, når man rejser med Topas, for så må man
knap nok spytte sine olivensten ud ;-)). Nedstigning gennem en
meget smuk dal.
7. dag: Brunch hos gedehyrden Christian i Vicinato. Vi så
gederne blive malket, smagte hans egne oste i varierende
modningstrin, smurte hans egne honning og marmelade på brødet,
spiste friske meloner og fik god kaffe - og kvitterede med at
købe nogle af ostene. Bagefter kørte vi til Ile Rousse, hvor vi
tilbragte resten af dagen med at drive rundt i gaderne.
8. dag: De barske Asco-højder var ikke for trætte knæ.
Nogle af os blev hjemme og måtte nøjes med fortællinger om et
råt område uden beplantning og med løse skærver at klamre sig
til.
-
eller læs
hvordan Topas selv beskriver turen -
|
|
Vores gode
rejsekammerater så sådan ud:
Et godt hold!
Tak for turen til jer alle.
Side 1
- Side 2
|
|
