| |
En stor del af tiden gik med at køre rundt fra by til by,
slentre i gaderne, spise en is, drikke en kop kaffe, kigge på
forretningerne med håbet om at finde en god souvenir eller købe en af
egnens lokale produkter. Egentlig er det her de fleste oplevelser
ligger, selvom de som regel fylder meget lidt i Den Store Fortælling Om
Årets Ferie.
|

Foto fra:
ProvenceWeb |
Forcalquier
i Luberon
er en af de talrige byer, der ligger op ad en bakketop, med en
kirke eller et fæstningsanlæg på toppen. Vi tog turen til fods i
rask tempo op ad de stejle gader for at kompensere for den megen
stillesidden i bilen de foregående dage. Oppe på toppen lå
Citadellet, hvor unge piger havde travlt med at tegne skitser af
det lille kapels udsmykninger.
Der var afslappet hverdagsstemning i byen. Vi købte en god
vin, og faldt over noget pæn keramik, der skilte sig ud fra det
sædvanlige. Købte en kande til ungerne og tog hjem for at drikke
den gode vin. Den smagte af prop! |
|
 |
Gréoux-les-Bains
Byen
ligger ved Verdon-floden. At dømme efter antallet af badedyr til
salg var der gode muligheder for at komme i vandet lige i
nærheden. Man kunne også købe læssevis af lavendelposer,
postkort med nuttede katte, provenceduge i stærke farver, tøj, og
olivenbesmykket fajance. Det mest tillokkende var byens bager.
Vi afstod alligevel fra kagerne og købte 2 skinkesandwich til
frokost. På en café bestilte jeg en iskaffe og fik serveret
noget udrikkeligt med syntetisk smag. Bvadr! Vi tildelte byen én
ud af 5 stjerner. |
|
 |
Moustiers-Ste-Marie
ligger meget idyllisk op ad en bjergvæg.
Byen udgør startstedet for Gorges du Verdon og trækker derfor en
masse turister til. Alle vegne sælges der fajance. Ikke kun den
olivenfrugtbemalede slags på gule tallerkner, men især typen med
'blondekant' og spinkle motiver. Det er ikke specielt kønt efter
min opfattelse, men der var meget af det. En enkelt serie med
hhv valmuer og blå iris skilte sig ud og påkaldte sig min
opmærksomhed, men prisen var for pebret, og så fantastisk var
det heller ikke.
Vi blev ikke hængende så længe i byen.
Købte noget vand og en lavendelhonning.
|
|

Foto fra
ProvenceWeb |
Manosque
En by som
tilsyneladende ligger relativt upåagtet hen af feriefolket. Vi kom på Bastilledagen og næsten alt var lukket. I den
gamle bymidte holdt et par caféer, tøjforretninger, en
orientalsk forretning og et par arabiske bikse liv i de ellers
stille gader. I en boghandel. som også solgte jazz og flotte
postkort og kalendere à la Yann Arthus-Bertrand, købte jeg en
Cuba-kalender til Sara.
Inden vi kørte videre, fik os en vaffelis med interessante
smagskombinationer. Har desværre glemt hvilke! |
 |
Lavendelmarkerne
er der
alle vegne, når man kører rundt i Provence. Selvom man i
princippet kan betjene sig selv på de åbne marker, er der
alligevel godt salg i lavendelposer og lavendelkviste i
forretningerne. Jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at plukke
et par kviste på en lille mark, der lå midt på en af vores
campingpladser, men det fik ikke nogen mærkbar effekt på
velduften i bilen, fordi jeg trods alt havde været for beskeden
i min høst. |
 |
Bjergkørsel
Aldrig har vi kørt så
intensiv bjergkørsel. Særlig da vi kørte omkring i den østligste
del, som hedder af Provence Alpes, mærkede vi at Luberon's
blidere småbjerge var småting i sammenligning. Når man måler
afstande på de kanter, gøres det ikke op i kilometer, men i
timer. Det erfarede vi, da vi efter at have konsulteret kortet
mente at have udvalgt en campingplads i anstændig nærhed til
Nice. Men efter den første køretur til Grasse, opgav vi flere
endagsture den vej. Men smukt er det at køre oppe i bjergene,
nogle gange med dybe slugter til den ene side. |
|