Costa Rica

Regnskoven

Costa Ricas regnskov er absolut den bedste vi har oplevet af slagsen. Det var meget intenst, frodigt, grønt, vådt og vildt. Allerbedst var turen til Rara Avis Rainforest Reserve. Det ligger i Northern Lowlands, og kan kun nås pr traktor, som kørte os langt ind i det vilde. 4-hjulstrækkeren ville have klaret den hårde tur. Der er kun 15 km fra opsamlingsstedet i Los Horquetas, men turen tager hele 3 timer med traktor. Vi sad på en ladvogn og dinglede frem og tilbage i 2 timer, indimellem overbevist om at NU væltede vognen. Det sidste stykke vej gik vi selv.. Der var ca 1½ times gang gennem regnskoven op til lodgen, hvor vi skulle bo.

Renato tog et par videooptagelser af turen: 3 minutters uddrag af de 3 timers køretur. Tænd for lyden og se klippet, som også ligger på YouTube

Et ophold ved Rara Avis bruges på guidet hiking i skoven, badning i vandfaldet, læsning i hængekøjen og fuglekigning fra balkonen. Vi fik prøvet det hele, selvom fuglelivet ikke var intenst pga den megen regn. Vejret var årsagen til at vi endte med at afkorte opholdet til 2 nætter i stedet for de forhåndsbestilte 3.

Det sociale samvær og udvidelsen af den naturhistoriske horisont foregik i spisehytten. Her lå digre og fugtvåde opslagsværker og afhandlinger om regnskovens dyr og planter, fotos af stedets omgivelser og nærbilleder af planterne, spillekort, dominospil og andet tidsfordriv. Kaffe, te og vand stod altid klart til selvbetjening. Øllet var koldt, men også dyrt fordi det var besværligt at få transporteret det op til lodgen. Maden bestod morgen, middag og aften altid af ris og bønner eller bønner og ris, serveret med æg, salater eller lidt kød eller fjerkræ, afhængigt af tidspunktet på dagen.

Vores regnskovsoplevelser sluttede ikke med Rara Avis. Renato og Marianne var på en lille tur i Mario Antonio National Park ved kysten. Det var nærmest som at gå en tur i en kultiveret park, selvom vandfald, aber og eksotisk beplantning erindrede os om, at det trods alt var vild natur. En anderledes autentisk oplevelse var det at besøge det privatejede ”El Silencio Natural Reserve” ved Arenal-vulkanen. Det med navnet El Silencio må i øvrigt have været en ironisk kommentar til den småbuldrende og ret aktive vulkan.

Her er en kort video,optaget for især at få lyden af de støjende cikader.

grutzmeier.dk