Mombasa

Sidste stop på denne Afrikatur var Mombasa. Vi indlogerede os på White Sands, et stort hotel lige ud til Det Indiske Ocean. Her var masser af europæiske turister, og vi tænkte at det ville være et passende sted for Sara at blive akklimatiseret til den vestlige livsstil.

Vi fejrede nytårsaften på hotellet. Restauranten var flyttet udendørs, og der var sat kulørte lamper og lyskæder om palmetræernes stammer. Der var både band og danseunderholdning, men løssluppenheden blev hængende i græshøjde. Ikke en gang efter det flotte fyrværkeri på stranden kom der rigtig gang i den. Så da jeg havde stukket tæerne i Det Indiske Ocean for at markere det specielle ved netop denne nytårsaften, købte vi 3 Martinier og tog dem med op på værelset. Vi nåede lige akkurat at drikke dem, inden vi faldt i søvn.

 

Opholdet i Mombasa blev næsten lige så langvarigt som vores rejse i Ghana. Der blev tid for Sara til at tage  dykkercertifikat, og da det var i hus, kunne hun og Renato tage på dykkerture sammen. Jeg holdt mig i overfladen og tog på guidet snorkeltur. Det var fuld valuta for pengene og mere til! Snorkelturen omfattede en gåtur på det yderste rev. Der så vi en haj. Den svømmede fuldstændigt som man ser det i tegnefilm, i lange zigzag-ryk og med finnen som det eneste synlige.

 

Vi var i Mombasa for at se den gamle bydel og Fort Jesus. Det var sjovest at gå rundt i de gamle gader. Bydelen var arabisk præget, med de udskårne døre og enkelte beboere med arabiske træk iblandet de afrikanske. Mindede lidt om Lamu. Der var travlt i de mange, små butikker. Inderne havde især sat sig på skrædderierne og handlen med smykker. Vi kunne fint gå rundt for os selv, selvom der var rift om os ved Fort Jesus for at få os til at tage en guidet tur.

 

Deep Sea Fishing er en af de aktiviteter, der i lang tid har stået meget højt på Renatos ønskeliste. Tænk hvis vi kunne fange en Blue Marlin! Og se, hvad det blev til: 12 Skipjack Tuna på et par kilo hver! Hver gang det lykkedes os at hive én op af vandet, roste de to hjælpere os. "Well done, Mama, Well done, Papa". Faktisk var det dem, der gjorde al arbejdet med at binde madding på, passe linerne, holde øje med hvornår der var bid og tage fangsten af krogen. Man plejer at give besætningen drikkepenge for deres arbejde. Det havde vi ikke liiige tænkt på. Vi var taget af sted uden at have penge med, turen havde vi jo afregnet på forhånd. Som en form for kompensation gjorde vi ikke krav på noget af fangsten. Det havde ellers nok været muligt at få en kok på hotellet til at tilberede den til os.

 

Mombasa blev afslutningen på vores 4 uger i Afrika. Så fik vi prøvet det!