Vi forsøgte faktisk at leje en bil hjemmefra. Sara havde kontakter i sin by til en mand, som gerne ville udleje sin bil til os "for small money". Vi aftalte tingene med ham telefonisk på forhånd, og Sara udfærdigede en kontrakt efter vores anvisning. Den kunne vi så underskrive, når vi fik bilen overdraget.

Vi blev temmelig overraskede, da vi ved ankomsten til Accra så udlejningsbilen. Det var en taxi. Det gik måske an, men vi blev noget mistænksomme. Det blev ikke bedre af, at vores kontaktperson trods tydelige aftaler og løfter ikke havde  fremskaffet kopi af bilens papirer. Med vores kendskab til politiafspærringer og -kontroller langs afrikanske veje ville vi ikke færdes uden officielle papirer i en taxi med en af os bag rattet. Vi annullerede aftalen, betalte for benzin og et par dages leje og sendte gutten hjem igen.

Hen ad vejen var vi lettede over at slippe for at være bilister. Trafikken i Accra var værre end myldretiden på Køge Bugt motorvejen. Skiltning var der ingen af. Hvis vi selv skulle have fundet vej gennem den labyrint, var stemningen nok blevet en kende anspændt på de to forreste sæder!

Sara syntes at vores taxature var en anelse ekstravagante. Hun havde levet på en sten de sidste mange måneder og brugte fortrinvist minibusserne, trotro's. Dem måtte vi lære at bruge som alternativ til taxaerne. Således udfordret fik Renato og jeg derfor vores debut med offentlig transport i Afrika. Det slog mig, at vi altid har været i egen eller lejet bil, når vi har bevæget os rundt på dette kontinent. Nu fik vi præcis den oplevelse, vi forventede, i en tætpakket minibus som var i en stand, der aldrig var passeret gennem af et dansk bilsyn, med høns blandt passagererne, og en chauffør som ikke var karrig med de hasarderede overhalinger. Men det er billigt at rejse på den måde! Og Herren er med altid med én i Ghana! En bustur indledes ofte med en bøn. Måske er det en fra busselskabet, der på denne måde udsteder rejseforsikringer? Det ved jeg ikke, men jeg så da at alle foldede hænderne og bøjede hovederne. Sara havde gjort sine observationer i forbindelse med denne praksis, og hun følte sig ikke helt overbevist om alles oprigtige gudfrygtighed.