• Hjem
  • Fotoserier
  • Instagram
  • Rejserne
  • Sommerhuset
  • Bloggen
  • Om
    • Kontakt
    • Familiealbums
okt 17
by Marianne Grützmeier in Hverdag 0 comments tags: Danmark, På tur

Miniferie i det syddanske

Efterårsugen. R havde taget to fridage, som vi ville bruge på andet end sommerhuset. Vi valgte at sætte kursen stik vest. Vi var lidt sent ude, vidste heller ikke præcis, hvornår vi ville tage hjemmefra, men sent søndag eftermiddag var vi klar, også med en hurtig reservation på Hjerting Badehotel. Vi ankom i mørke, så vi anede ikke, hvordan omgivelserne så ud, men vi kunne lige skimte vandet på den anden side af vejen. Værelserne var fine, maden i hotellets brasserie var helt i top. Vi valgte lammeskank med lokalt øl til. God start på miniferien. Næste morgen stod lyset så fint og jeg måtte ud og se på omgivelserne med kameraet i tasken. Solen var lige stået op og kastede et smukt lys ud over det blikstille vand. Det var ikke Vesterhavet, men Ho Bugt, som ligger i læ bag ved Blåvands Hug. Stranden var ‘pyntet’ med installationer af bundgarnspæle, nogle af dem spændt op med hængekøjer. Det så fantastisk ud i morgenlyset. Vi brød op efter en robust og god morgenmad med tanken om, at her kunne man godt komme tilbage. Næste stop Fanø. Lige ind til havnen i Esbjerg og så en lillebitte sejltur med færgen. I […]
Read More
sep 25
by Marianne Grützmeier in Hverdag 0 comments tags: På tur

Rundvisning på Rådhuset.

Folkeuniversitet har arrangeret tre rundvisninger på Københavns Rådhus med hver sit tema. Første tema – kunsten på Rådhuset – viste et mindre udsnit af det væld af detaljer, som præger bygningen indvendigt.  Vi fik først en forelæsning med beretning om arkitektkonkurrencen, som udpegede Martin Nyrup som vinder, hans afsæt i dansk maritimt liv (inkl Nordatlanten) og flora samt anvendelse af danske håndværkstraditioner. Det sidste giver sig udslag i, at en stor del af stukkaturen på vægge og i lofter efterligner Hedebo-broderierne. Sjovt nok var Nyrup også formand for Selskabet for fremme af Hedebosyning (eller hvad det nu hed). Der var så mange detaljer overalt, alle designet af Nyrup – selv rådhusbetjentenes københavnernøgler er tegnet af Nyrup. Hvis man virkelig vil dykke ned i, hvad rådhuset rummer, fik vi anbefalet en bog af Francis Beckett. Bogen er tilgængelig som e-bog. Den må jeg have kigget lidt på. Et par af detaljerne fangede jeg med mobilkameraet, her: en lampe udformet som sennepsblomsten, set nedefra, et udsnit af et vægtæppe med vejbroderet i silketråd og et par vandhaner med kobberrør:       Bryllupssalen kom vi også forbi. Herregud, her sad jeg en anelse anspændt for 32 år siden.
Read More
sep 17
by Marianne Grützmeier in Hverdag 0 comments tags: På tur

Vandringens Dag

Det er næsten et år siden, jeg meldte mig ind i Dansk Vandrelaug. Siden da har medlemskortet samlet støv i skuffen, selvom medlemsbladet trods alt har været genstand for nogen opmærksomhed fra min side. Hvis ikke jeg havde kigget i det, havde jeg nok heller ikke opdaget, at det var Vandringens Dag den 16. september. Jeg vidste, at vi skulle være i sommerhuset den weekend, så jeg fandt en god tur på 11 km langs Susåen, som jeg meldte mig til. De kilometer var hurtigt gået – distancen føles kortere i selskab med andre. Jeg må have det medlemskort op af lommen lidt oftere!
Read More
sep 14
by Marianne Grützmeier in Hverdag 0 comments tags: Familien, På tur

40 års samliv

Det er helt surrealistisk at konstatere, at Renato og jeg har delt folkeregisteradresse, avis og seng i 40 år. Vielsesattesten siger ‘kun’ 32 år, selvom det da også er en præstation, der burde blive fejret. Men at fejre bryllupsdag er ikke noget, vi er gode til. Vi glemmer altid datoen, når den er der. Måske fordi vores vielse primært blev foretaget af praktiske årsager snarere end at være romantisk betinget. På det tidspunkt skulle vi to år til Zambia nogle måneder efter, Sara var på vej og vi ville ikke risikere at sætte hinanden i en vanskelig situation – og slet ikke dér – skulle den ene af os miste livet. Meen – at forbigå dén præstation i stilhed ville jeg nu ikke. I al stilfærdighed planlagde jeg en kæresteweekend uden at røbe, hvad der skulle foregå. Kun blev Renato bedt om at reservere datoen og undlade at påtage sig arbejdsopgaver i den weekend. Turen gik til Blekinge, et sted vi aldrig var taget til, hvis planlægningen skulle have været et fælles anliggende. Jeg havde haft stor fornøjelse med selve planlægningen og nu viste vejrguderne sig tillige fra deres milde side. Det kunne ikke have været bedre. Lidt af et […]
Read More
aug 28
by Marianne Grützmeier in Hverdag 0 comments tags: På tur

Fra Hørslev til Haveselskabet

Tænk, at der skulle gå mere end 40 år som bosiddende i København, før jeg fandt vej til Haveselskabets Have på Frederiksberg. Den udløsende faktor var Lone Hørslevs album, udgivet sammen med Jesper Mechlenburg under navnet Uhørt. I øvrigt et virkelig godt album. En af skæringerne nævner Haveselskabets Have, og så kom jeg i tanke om min plan fra foråret om at tage derover. Og hvorfor lige vente til næste forår, når vejret i dag var så mildt. Mig op på cyklen og af sted. Ooh, der var dejligt. Sandelig på tide, at jeg fandt det!
Read More
aug 06
by Marianne Grützmeier in Hverdag 0 comments tags: Danmark, På tur

Lynvisit på Bornholm

Så meget af Bornholm kunne næsten ikke gøres hurtigere, når transporten foregik med cykel og størstedelen af turen var forbeholdt en komsammen med tidligere klassekammerater, men jeg nåede både selskabelighed og seværdigheder. Første tur gik gennem Nordskoven og Blykobbe Plantage, det lange skovdækkede stræk, som forbinder Rønne og Hasle. Duften, varmeflimmeret, bevoksningen, lige dén oplevelse og de sanseindtryk finder jeg ikke andre steder. Det må være beliggenheden ved vandet, der giver den særlige fornemmelse. For eksempel har Knud Skov ved Vordingborg og Storstrøm harforudsætningerne for at dufte lige sådan, men det er slet ikke tilfældet. Så jeg cyklede af sted med næseborene spilet op, der var skønt! Inden jeg kørte til det sommerhus, hvor 7D-sammenkomsten blev holdt, tjekkede jeg ind på Hotel Herold i Hasle. Jeg fik en modtagelse, som var jeg en gammel bekendt, meget hjerteligt. Det fik humøret til at stige endnu flere grader. Også gensynet med de gamle klassekammerater var hjerteligt, uanset at jeg kun havde haft rigtig godt venskab med én af dem. Vi udvekslede livshistorier. Nogle havde været ramt af utrolig meget modgang, så jeg sad nærmest og skammede mig over mit vældigt privilgerede liv. Men hele dagen og aftenen var båret af varme og […]
Read More
jul 30
by Marianne Grützmeier in Hverdag 0 comments tags: Danmark, På tur

Søndagsudflugt

Al det malearbejde i sommerhuset har gjort, at vi stort set ikke har været uden for Vordingborg-området. NU trængte vi til at se på noget andet. Store dele af det sydsjællandske mangler vi stadig at udforske, så dagens udflugt gik til Skælskør ad Margueriteruten. Det blev en rigtig fin tur. Første stop ved Borreby Slot, som blev bygget helt tilbage i 1536 og dermed er en af landets ældste bygninger. Det ser ganske fæstningsagtigt ud med voldgrav, skydeskår og faldgitter. Man kan kun se det udefra, med mindre man har tilmeldt sig en rundvisning. Det kunne vi da gøre en gang, hvis vi lige husker at melde os. Slottet ligger i Skælskør, som var det egentlige mål for vores søndagsudflugt. Vi gik lidt rundt og havde egentlig planlagt at spise frokost i byen, men vi fortrød og nøjedes med en vaffelis hver. I gågaden lå en butik med keramik og andet brugskunst, og i vinduet var der en kande, som jeg forelskede mig i. Butikken havde søndagsåbent, påstod skiltet, men døren var låst. Det blev den ved med at være de tre gange jeg prøvede, mens vi var i byen. Ærgerligt for dem, ærgerligt for mig. Hjemtur samme vej som udturen. […]
Read More
jul 23
by Marianne Grützmeier in Hverdag 0 comments tags: Bilferie, På tur

I bilen gennem Tyskland

Turen til det lejede hus i Piemonte (beskrevet her) tog vi i bil. Vi gav os god tid, for vi ville ikke som andre gange før køre gennem Tyskland ad motorvejen uden andre stop end de strengt nødvendige. Tværtimod havde jeg udvalgt nogle byer, som så interessante ud, og dem ville vi kigge nærmere på og overnatte i. Desuden ville vi tilbringe en fuld dag i Torino, inden vi skulle hente børnene i Milano. På udturen kiggede vi nærmere på Lüneburg Quedlinburg (med overnatning) Duderstadt Rothenburg ob der Tauber Ulm (med overnatning) Torino (med overnatning) Og på hjemturen: Aosta (med overnatning) Heidelberg (med overnatning) Trier Wuppertal (med overnatning) Aldrig har vi set så meget af Tyskland, og jeg har stadig tyske byer stående på listen. Dem må vi gemme til en anden gang. De mest fotogene steder har jeg lavet et lille fotogalleri med. Fotogalleriet ligger her. Det, som overraskede mig mest var, at vi brugte så meget tid på bare at køre. Jeg havde håbet på, at vi kunne gøre holdt flere steder, men afstandene er større i virkeligheden end ved skrivebordet derhjemme. Vi fandt også ud af, at meget af den østlige del af vores rute var en landskabeligt […]
Read More
jul 23
by Marianne Grützmeier in Rejser 0 comments tags: Familien, Italien, På tur

Samling på tropperne i Piemonte

Hvor er vi dog heldige, at vores børn gider tage på ferie med os. Vi fik samlet hele kuldet i år i Piemonte, og valg af sted gjorde nok også noget for interessen. Midt i det skønne, temmelig bakkede landskab og i udkanten af en lille, livlig by havde vi et dejligt hus for os selv. Ejet af danskere, udlejet udenom bureaer og fundet på nettet. Med en swimmingpool uden for døren havde jeg ingen specielle forventninger til store udforskningsbehov, men vi kom egentlig godt omkring. Dels var der selve byen, Monesiglio. På trods af sin ringe størrelse var der liv, flere forretninger og et ugentligt marked. Byen så ved første øjekast ud til stadig at være i trivsel, men legepladserne lå øde hen, vi så ingen børn og gennemsnitsalderen på byens beboere virkede høj. Adskillige huse havde opstillet et ‘Til Salg’-skilt, og jeg tænker, at byen om 10 år nok vil være hendøende. Men disse dystre fremtidsudsigter plagede os ikke, vi havde ved hånden, hvad vi havde brug for: supermarked, bager, slagter, bar og endda en god restaurant. Alt blev købt i Monesiglio, vi behøvede ikke at køre de 30 minutter for at komme til endnu bedre indkøbsmuligheder i […]
Read More
maj 28
by Marianne Grützmeier in Rejser 0 comments tags: England, På tur, Vandreferie

Gensyn med Lake District

Vi er næppe de første, som har ladet os inspirere til et besøg i Lake District og Yorkshire Dales efter at have set den temmelig sjove film The Trip med Steeve Coogan og Rob Brydon. I 2012 kørte vi mere eller mindre i deres hjulspor og blev så begejstrede for især Lake District, at vi gerne ville tilbage. Både i 2012 og denne gang havde vi vandrestøvlerne med i bagagen, men denne gang havde vi lagt an til seriøs vandring i modsætning til den første tur, hvor vi nok var mere kørende end gående. Med de gode guidebøger og vandretursbeskrivelser fra sidst kastede vi os frygtløst ud på ture i både den blå og den røde kategori. Den første, røde tur blev ret lang og vi var godt trætte i benene, da vi tørnede ind om aftenen. Den lidt overmodige tur op til Wetherlam var en større mundfuld, end vi kunne klare. Derfor vendte vi om lidt over halvvejs på ruten oppe i højderne, da vi havde mødt en spændstig og rutineret herre, som var på vej ned. Han fortalte, at der var ca tre kvarters gang til toppen, der var løse sten, men det var ikke farligt. Tre kvarter […]
Read More
  • 1
  • 2
  • 3
Tags
Arbejdsliv Bedstemor Bilferie Biograftur Byferier Bøger Danmark Efterår England Familien Forår Fotografering Havearbejde Helbred Håndarbejde Hækling Italien Mad Museer Musik Naturen Pensionistliv På tur Roser Sommerfugle Storbyferie Strik Sverige Udstillinger Vandreferie Vejret Webredaktion
Arkiv
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016
  • marts 2016
  • februar 2016
Copyright © Grützmeier. Websitet er bygget op med Oyster.