Sommerhusdagbog

Øv – Rust!

Nu var den rosenbusk lige blevet så flot, med en højde på over 2 meter og en omkreds på 3. Masser af knopper. Og så har den fået rust. Det havde den også sidste år, men jeg vidste ikke, at angrebet kunne tage livet af rosen, så jeg ignorerede det og tænkte: ja, sådan er det at være haveejer. Planterne får sygdomme. Lad falde hvad ikke kan stå. Men efter at have hørt, hvordan rust slog et rosenkrat med Maidens Blush ihjel, har jeg fået kolde fødder og har taget kampen op. Hver gang jeg spotter et angreb, klipper jeg grenen af. Hver gang jeg fjerner den afklippede gren, spreder de fine sporer sig øjeblikkelig og sætter sig på blade og i græsset. Busken ser mere og mere pjevset ud, og jeg ærgrer mig mere og mere. Men-men, det er bare en plante, siger jeg til mig selv – og ærgrer mig igen!  Rosen har en lidt sjov historie. Jeg fandt den i skellet ind til naboen, fuldstændig begravet under buskene. Jeg så den kun, fordi den stod med en enkelt blomst og flashede lyserødt. Busken var lille, og da naboen alligevel ikke var til blomster, kunne jeg grave den […]

Højdepunktet – nej, lavpunktet nærmer sig

Aftenerne er blevet meget lyse. Vi tænker ikke over, hvad klokken er, når vi sidder på terrassen fredag aften, og aftensmaden er serveret halvsent, fordi fredagsmyldretidstrafikken ikke ville spytte os ud af bilkøen. Denne aften var en af de helt fantastiske sommeraftener, hvor ingen vind rørte sig, nattergalen sang i krattet og luften var tyk af dufte fra hvidtjørn, kørvel og hybenroser. Sådanne aftener fik vi stort set ingen af sidste år. Sådanne aftener skal afsluttes med et kig på solnedgangen fra diget. Vi skulle lige tjekke, hvor langt ud til højre solen var kommet her den 27. maj. Når solen er længst mod nordvest, går den ned i hullet til højre mellem skoven og den høje træ. Derfra går det tilbage mod mørkere tider. Derfor det sjovest at se solnedgang nu, hvor det stadig går mod lysere nætter.

Blomstringstid

Hvor priviligeret at sidde i skyggen af sin egen, duftende tjørn og se ud over sin matrikel. Det er den bedste tid på året. I maj og juni har jeg ingen ønsker om at være andre steder end her, hvor jeg nyder hver udsprungen vækst. Græsset er gulplettet af ranunkler (der er flere end jeg turde håbe for et par uger siden), de første okseøjer er sprunget ud, kørvelen flankerer kanterne, hybenroserne er også begyndt at folde sig ud og den ene af de nyplantede syrener blomstrer velvilligt. Havemøblerne – især dem man kan sove i – er kommet frem, og det er efterhånden så varmt, at vi foretrækker skyggen. I hvert fald i dag.

Solbeskinnet arbejdsplads

Der er hjemmearbejde, og så er der udearbejde. Vejret var for godt i eftermiddags til at sidde indenfor, men det udfordrer PC-arbejde at sidde udendørs, fordi skærmen ikke kan konkurrere med det stærke dagslys, uanset om solen er gemt bag skyerne. Jeg gravede den lille strandparasol frem fra skuret og puttede den i bordets parasolhul. Det tog det skarpeste af lyset, og jeg nød at sidde midt i alt det grønne og høre fuglene synge, mens jeg tænkte dybsindige tanker for at udfylde et arbejdsrelateret skema.

Territorialkamp

Faktisk er jeg usikker på, hvem der bestemmer her på matriklen. Vi er i konkurrence med Fasan, som har boet her i mange år. Den ronderer knejsende, nogle gange i følgeskab af Fasanhøne, skogrer højt og ofte, og får mig til at trække mig tilbage i respekt. Bålpladsen og køkkenhaven må vi gerne være i, helt uforstyrret. Men bordet med bænkene har Fasan sat sig på. Bogstaveligt talt sagt skider den på, at det er vores bord!

Uh, hvor er det koldt

Det blæser koldt fra nordvest, og hagl har trommet hårdt mod taget. Var det sommeren, vi fik glæde af i sidste uge omkring Kr. Himmelfart? Pinsen er forbi i morgen, og har ikke sat sig spor, hvad imødekommende vejrudsigter angår. Jeg er blevet indendørs i dag. Det eneste jeg har foretaget mig i haven, er at udarbejde en indre liste over projekter, som jeg vil kaste mig over – i morgen, måske? Ikke i dag. Resten af eftermiddagen vil jeg sidde ved siden af brændeovnen og læse.

Mens jeg venter

Sidste år var det bundrekord for parasolopstilling. Sommeren var i 2015 så elendig, at vi kun fik hejset parasollen en eneste gang. Denne weekend i Kr. Himmelfartsferien har parasollen allerede været oppe to dage i træk, og hermed er sidste år overgået med dobbelte. Liggeaggregatet kom frem fra vinterhiet og blev børstet af. Den har jeg ligget på i timevis med en kop kaffe og en bog lige ved hånden. Jeg har også blundet. Det hører med. Lidt aktivitet er det også blevet til. Vi har købt fjeldribs og syrener. Fjeldribsene skal dække de huller, som døde hybenroser har efterladt i krattet, og syrenerne skal danne en blomstrende hæk i køkkenhaven.  Det er planen. Vi venter og ser, hvad det bliver til. Ventetiden kan bruges i liggende stilling under en parasol med en bog og en kop kaffe.

Årets gang i Refugiet

Vi bruger vores sommerhus hele året. Denne Billedbog fra Refugiet illustrerer i tilfældig tur og orden tidernes skiften og vores forskellige gøremål, når vi er i sommerhuset.