Sommerhusdagbog

Så to’ fanden ellers ve’ mig

Altså, de der bjælker der bærer taget, er hårdt medtaget af vind og vejr. Malingen skaller af, så der er ingen vej uden om: bjælkerne skal males, og det skal være i år. Helst lukker jeg ellers øjnene for realiteterne og åbner dem igen, når jeg ligger på divaneseren med en bog og en kop kaffe inden for rækkevidde. Der er bare ikke så meget at diskutere, når træet råber ‘Gori’ (eller hvad det er det siger), hver gang man går forbi. Første trin er næsten det værste: forberedelserne! Der var alger på træet og en hel del snavs. Det tog heldigvis ikke så lang tid at vaske dem rene. Når jeg nu alligevel var i gang, kunne jeg også lige så godt vaske algerne af den nordvendte facade. Derefter kunne jeg slet ikke stoppe. Jeg hentede en kost og begyndte på det rigtig slemme: at vaske terrasseudhænget af. Bagefter så det ud, som havde jeg malet det, så rent var det blevet. Det er en overdrivelse at sige, at skulderen og nakken var glade for indsatsen, men de skal nok blive gode igen.

Sommerfuglene der forsvandt

Mine iagttagelser begyndte for et par år siden, hvor jeg indså, at den seksplettede køllesværmer ikke længere fløj rundt i haven. Der var ellers nogle år, hvor vi havde masser af dem. Pupperne med sommerfuglelarverne var alle vegne at finde, og de fik lov at sidde, hvor de sad. Men et år var der ikke så mange, og året efter var de alle forsvundet. Siden har jeg ikke set den fine, seksplettede. I år har jeg observeret, at det virkelig kniber med både antal og variation. Der kom ikke særlig mange auroraer, der er kun få kålsommerfugle, græsrandøjerne flyver ikke længere op for hvert skridt jeg tager, heller ikke de okkerfarvede randøjer. Bredpanderne, de små ildsommerfugle og blåfuglene har jeg ikke set en eneste af i år, og jeg ved, at sæsonen er der. Det er da en trist sag. Måske er grunden blevet for tør? Drænet på vejen blev renset for nogle år siden, og vores fugtige havebund er mere tør nu end tidligere. Vandnymferne er i hvert fald også forsvundet. Vores lange græs er også blevet klippet lidt tidligere de sidste to år. Måske har vi begået mord på larverne? Så er vi selv ude om det. Heldigvis […]

Store – nej, lille badedag

I går lod jeg mig friste. Ikke over evne, men inden for det muliges kunst. Jeg tog nemlig en impulsiv feriedag, eller rettere, en 3/4 én af slagsen. For inden jeg kunne holde ferie, sad jeg for bordenden for et møde, jeg selv havde indkaldt. Da det var færdigt og de vigtigste mails fra kommet fra hånden, susede jeg sydpå, ned til Refugiet, en skyfri himmel og, bedst af alt, temperaturer omkring 25-26 grader. Første dilemma kom, så snart jeg havde taget det afslappede kluns på: skulle jeg hive liggeagregatet frem og læse i min bog, eller skulle jeg være mere fysisk aktiv og bevæge mig over til skov og strand? Jeg valgte det sidste. Der var længere at gå end jeg huskede, så det må være længe siden, jeg har taget turen til fods. Bonus er den glorie, der vokser frem og bliver større for hvert skridt. For ligesom at have noget at tage mig til nede ved vandet, gik jeg i gang med lede efter hulsten og gamle glasskår. Jeg fandt ikke meget af nogen af delene, for vandstanden var høj og levnede ikke meget plads til halvskjulte skatte på det smalle stykke. Det er en kyststrækning uden sandstrand, […]

Fra kornmark til græsplæne

Det er tre uger, siden vi var her sidst. Imens har græsset vokset sig højt og ligner en kornmark. Det giver haven det præg af naturgrund, vi helst vil have, men det er ikke nødvendigvis pænt. Vi har dyrket det langhårede græs-look i nogle år, men vi slår som regel græsset ned i august, når det har mistet sin charme. I år ventede vi ikke så længe, men hev plæneklipperen frem allerede nu, midt i juli. Det kortslåede græs har gjort stauderne synlige (de af dem, som ikke har lidt kvælningsdøden af græsset), og haven er forvandlet til noget, der næsten er for pænt. Men det er ikke for sent at lade græsset gro og lave nye stier, så vi atter kan få en grund, der ser lidt skødesløs ud.

Roserne giver den gas

Nu er der fuld knald på de fleste rosenbuske! Jeg har taget en runde for at holde mandtal over de udsprungne af slagsen. Det er en del, men det er ikke alle: Cloris – topper nu Maidens Blush – har endnu ikke nået klimaks Scharlachglut – topper nu Lykkefund – kan give mere endnu Rose de Rescht – er lige kommet godt i gang Compte de Chamboard – er kommet godt i gang Ukendt Navn med lyserøde, tætte knopper, uden prægnant duft – kan give mere endnu Stanwell Perpetual – bliver ved Aicha synger på sidste vers, men har stadig knopper De vilde roser – og selvfølgelig hybenroserne De sidste (Pink Fairy, Renaissancerosen, den nyindkøbte Engelske, Rosa Open Arms og de fine små) springer nok ud, mens vi har ferie. Cloris’en fik en dosis gift mod det voldsomme angreb af rust. Det har virkelig hjulpet! Den får en ny tur med sprøjten om et par uger.

Hvad mere kan man ønske sig?

Ingredienser til en dejlig sommerdag: Solskin Blå himmel Temperaturer over 22 grader Kun en let brise Opslået parasol Liggestol i skyggen Kaffe / koldt vand / juice inden for rækkevidde En god bog (aktuelt: “Skæbne og Hævn” af Lauren Groff Fuglefløjt (aktuelt: solsort, gulbug, musvit, gransanger, bogfinke) Blomsterduft i næseborene Blomster i synsfeltet (aktuelt: kørvel, cloris, lupin, aicha, hvid okseøje, prikbladet fredløs, geranium, hyld) Hvad der kunne gøre dagen endnu bedre: En kold is!  

Aichatid

Jeg har en faible for roser, som jeg for 10 år siden ikke havde troet ville slå rod i mig. Jeg er relativt hårdt angrebet. Sidste uge kunne jeg konstatere, at jeg var mere ærgerlig over et rosenrustangreb, end jeg egentlig havde lyst til at vedstå over for mig selv. I denne uge er jeg påfaldende lettet over, at svampegiften ser ud til at virke. Oven i hatten er jeg usandsynlig glad for den høje, flotte Aicha-rose, som står i fuldt flor. De enkelte blomster dufter ikke særlig kraftigt, men tilsammen dufter hele busken sart og frisk, faktisk lidt honningagtigt. Vi har to buske, men to’eren er langt bagud i væksten, fordi jeg først eksperimenterede med at have den stående foran huset. Det gik ikke. Jorden er for sandet og for tør lige der. Jeg flyttede den ind i haven, og nu er den sandelig ved at komme efter det. Den skal nok vokse sig kraftig. Tænk, at man kan blive så glad for planter!    

Årets gang i Refugiet

Vi bruger vores sommerhus hele året. Denne Billedbog fra Refugiet illustrerer i tilfældig tur og orden tidernes skiften og vores forskellige gøremål, når vi er i sommerhuset.