Sommerhusdagbog

Naboen som frelsende engel

Vi har ikke fortov, men vi skal slå græsset, så kanten ud mod vejen holdes pæn. Det er ok. Det hører med til pligterne i fællesskabet. Ret beset er vores ‘fortov’ ikke så langt, som det areal vi slår. Man har jo nogle hegnspæle og en matrikeldefinition at læne sig op ad. Men for god ordens og naboskabets skyld slår vi det. Det tager kun få minutter. Krattet i Ingenmandsland er ikke lige så overkommelig en opgave at holde nede. Længe har jeg iagttaget, hvordan hyben og slåen bredte sig længere og længere ind mod vejmidten. For godt og vel et år siden gik jeg i krig med de første meter og skar krattet tilbage. Så gik jeg lidt død i opgaven, fordi andre gevækster krævede min opmærksomhed – eller var det divaneseren, som trak? Anyway – jeg besluttede mig for at gøre en ende på opgaven inden dette års udgang. I dag blev det dagen. Solens usædvanligt varme septemberstråler sendte energibundter hen over mig, og jeg fik skåret de sidste meter væk. Mens jeg var i gang med sortering og findeling af de afskårne grene, kom vores søde nabonabo gående. Hun tilbød lige på stedet, at jeg kunne læsse al grenaffaldet […]

Fugle og planeter på Avnø

I weekenden introducerede jeg søsteren, niecen og søsterkæresten for Avnø Naturcenter. Søsterkæresten kan sin fuglebog og har udstyret i orden, og da jeg også kan være lidt med på teleskopfronten, var det oplagt at tage på fuglekiggeri. Blæsten pev om ørene og skyerne forsømte ikke at sende en byge hen over os. Det var lige før det blev for meget. Men det klarede op og vi fortsatte heldigvis. Det var godt, for ellers havde vi ikke sat så mange hakker på tjeklisten: masser af sæler i fjorden islandske ryler almindelige ryler klyder tinksmede viber strandskader hjejler rødben Jeg har sikkert glemt et par stykker, men når jeg ser en klyde, er min lykke gjort. Den fugl er så smuk. Avnø bruges også af amatørastronomer, for stjernehimlen derude er meget klar. Der er ingen nærliggende byers lys til at forstyrre observationerne om natten. Også om dagen kan man udvide sin planethorisont. Med hangaren som udgangspunkt er der opsat skilte, der illustrerer planternes afstand fra Solen. Teksten og QR-koder giver adgang til mere information og quizzer, hvis man har lyst til at dyste på sin viden om himmelrummet. Man kan overnatte derude i shelters. I princippet kunne jeg være fristet til at prøve en overnatning under den […]

Handyman til svendeprøve

Udvidelsen af terrassen er færdig. Nu kan den store parasol stå med den afstand, der skal til for at vi kan få gavn af skyggen på varme sommereftermiddage og -aftener. Renato måtte på ekstra ture i byen efter flere brædder eller bedre værktøj og søgen i hus og have efter forlagt grej. Men det er afsluttet på smukkeste vis og er blevet en betydelig kønnere løsning end mit forslag om at stable tilpas mange europapaller oven på hinanden. Næste projekt kunne meget vel blive den helt store udvidelse af terrassen foran havedøren. Det er et ganske stort stykke, som kommer til at tage meget tid, en del savearbejde og skrueboring. Men nu har han fået blod på tanden efter de indhøstede erfaringer, så næste år har vi måske en dejlig terrasse med masser af plads til grill og liggestole. Kun én ting generer mig en smule ved den udvidelse. Vi bliver nødt til at fjerne Scharlachglut-rosen. Den er blevet enorm og flot hen over årene. Den klarer måske ikke flytningen, fordi roden må være stor og dyb. Men so be it. Man må prioritere. Jeg vil hellere have en større terrasse.

Et guldaldermaleri værdigt

Måske var det fordi det var vores bryllupsdag. Måske var det fordi vi havde fejret det med bobler og derefter så verden i et mildere skær. Hvad grunden end var, tog aftenhimlen sig særlig flot ud. Den mindede mig om Eckersbergs studier af himlens skyer. Sådan et syn får mig til at glemme ALT andet, mens det står på. Det er så fint – og ja, man kan tage for mange billeder af solnedgange og aftenhimler, men alligevel ….

Gæt en dims

Jeg ved ikke hvad sådan en hedder, men jeg ved hvad den skal bruges til. Den skal bære en af de bjælker, der skal understøtte terrasseudbygningen, så der bliver plads til en stor parasolfod. Renato er gået i handyman-mode efter forudgående opmålinger, beregninger, systematisk granskning af gør-det-selv sider på nettet og research i byggemarkeder. Som han siger: hvis han skulle leve af at være håndværker, ville han dø af sult. Men her har vi ingen hast. Når knopskydningen af terrassen er færdig, er det hensigten at sætte den store, smarte parasol dér. Parasollen kan vinkles og drejes efter alle kunstens regler. Det har vi brug for, når den sene eftermiddagssol banker ind fra vest og sniger sig under den nuværende parasols højde. Dén kan nemlig kun én ting: stå ret! Det er ikke altid det, vi har brug for. Vi vil have skygge, og vi vil selv bestemme hvor og hvornår.

Så to’ fanden ellers ve’ mig

Altså, de der bjælker der bærer taget, er hårdt medtaget af vind og vejr. Malingen skaller af, så der er ingen vej uden om: bjælkerne skal males, og det skal være i år. Helst lukker jeg ellers øjnene for realiteterne og åbner dem igen, når jeg ligger på divaneseren med en bog og en kop kaffe inden for rækkevidde. Der er bare ikke så meget at diskutere, når træet råber ‘Gori’ (eller hvad det er det siger), hver gang man går forbi. Første trin er næsten det værste: forberedelserne! Der var alger på træet og en hel del snavs. Det tog heldigvis ikke så lang tid at vaske dem rene. Når jeg nu alligevel var i gang, kunne jeg også lige så godt vaske algerne af den nordvendte facade. Derefter kunne jeg slet ikke stoppe. Jeg hentede en kost og begyndte på det rigtig slemme: at vaske terrasseudhænget af. Bagefter så det ud, som havde jeg malet det, så rent var det blevet. Det er en overdrivelse at sige, at skulderen og nakken var glade for indsatsen, men de skal nok blive gode igen.

Sommerfuglene der forsvandt

Mine iagttagelser begyndte for et par år siden, hvor jeg indså, at den seksplettede køllesværmer ikke længere fløj rundt i haven. Der var ellers nogle år, hvor vi havde masser af dem. Pupperne med sommerfuglelarverne var alle vegne at finde, og de fik lov at sidde, hvor de sad. Men et år var der ikke så mange, og året efter var de alle forsvundet. Siden har jeg ikke set den fine, seksplettede. I år har jeg observeret, at det virkelig kniber med både antal og variation. Der kom ikke særlig mange auroraer, der er kun få kålsommerfugle, græsrandøjerne flyver ikke længere op for hvert skridt jeg tager, heller ikke de okkerfarvede randøjer. Bredpanderne, de små ildsommerfugle og blåfuglene har jeg ikke set en eneste af i år, og jeg ved, at sæsonen er der. Det er da en trist sag. Måske er grunden blevet for tør? Drænet på vejen blev renset for nogle år siden, og vores fugtige havebund er mere tør nu end tidligere. Vandnymferne er i hvert fald også forsvundet. Vores lange græs er også blevet klippet lidt tidligere de sidste to år. Måske har vi begået mord på larverne? Så er vi selv ude om det. Heldigvis […]

Årets gang i Refugiet

Vi bruger vores sommerhus hele året. Denne Billedbog fra Refugiet illustrerer i tilfældig tur og orden tidernes skiften og vores forskellige gøremål, når vi er i sommerhuset.