Sommerhusdagbog

Fugle og planeter på Avnø

I weekenden introducerede jeg søsteren, niecen og søsterkæresten for Avnø Naturcenter. Søsterkæresten kan sin fuglebog og har udstyret i orden, og da jeg også kan være lidt med på teleskopfronten, var det oplagt at tage på fuglekiggeri. Blæsten pev om ørene og skyerne forsømte ikke at sende en byge hen over os. Det var lige før det blev for meget. Men det klarede op og vi fortsatte heldigvis. Det var godt, for ellers havde vi ikke sat så mange hakker på tjeklisten: masser af sæler i fjorden islandske ryler almindelige ryler klyder tinksmede viber strandskader hjejler rødben Jeg har sikkert glemt et par stykker, men når jeg ser en klyde, er min lykke gjort. Den fugl er så smuk. Avnø bruges også af amatørastronomer, for stjernehimlen derude er meget klar. Der er ingen nærliggende byers lys til at forstyrre observationerne om natten. Også om dagen kan man udvide sin planethorisont. Med hangaren som udgangspunkt er der opsat skilte, der illustrerer planternes afstand fra Solen. Teksten og QR-koder giver adgang til mere information og quizzer, hvis man har lyst til at dyste på sin viden om himmelrummet. Man kan overnatte derude i shelters. I princippet kunne jeg være fristet til at prøve en overnatning under den […]

Handyman til svendeprøve

Udvidelsen af terrassen er færdig. Nu kan den store parasol stå med den afstand, der skal til for at vi kan få gavn af skyggen på varme sommereftermiddage og -aftener. Renato måtte på ekstra ture i byen efter flere brædder eller bedre værktøj og søgen i hus og have efter forlagt grej. Men det er afsluttet på smukkeste vis og er blevet en betydelig kønnere løsning end mit forslag om at stable tilpas mange europapaller oven på hinanden. Næste projekt kunne meget vel blive den helt store udvidelse af terrassen foran havedøren. Det er et ganske stort stykke, som kommer til at tage meget tid, en del savearbejde og skrueboring. Men nu har han fået blod på tanden efter de indhøstede erfaringer, så næste år har vi måske en dejlig terrasse med masser af plads til grill og liggestole. Kun én ting generer mig en smule ved den udvidelse. Vi bliver nødt til at fjerne Scharlachglut-rosen. Den er blevet enorm og flot hen over årene. Den klarer måske ikke flytningen, fordi roden må være stor og dyb. Men so be it. Man må prioritere. Jeg vil hellere have en større terrasse.

Et guldaldermaleri værdigt

Måske var det fordi det var vores bryllupsdag. Måske var det fordi vi havde fejret det med bobler og derefter så verden i et mildere skær. Hvad grunden end var, tog aftenhimlen sig særlig flot ud. Den mindede mig om Eckersbergs studier af himlens skyer. Sådan et syn får mig til at glemme ALT andet, mens det står på. Det er så fint – og ja, man kan tage for mange billeder af solnedgange og aftenhimler, men alligevel ….

Gæt en dims

Jeg ved ikke hvad sådan en hedder, men jeg ved hvad den skal bruges til. Den skal bære en af de bjælker, der skal understøtte terrasseudbygningen, så der bliver plads til en stor parasolfod. Renato er gået i handyman-mode efter forudgående opmålinger, beregninger, systematisk granskning af gør-det-selv sider på nettet og research i byggemarkeder. Som han siger: hvis han skulle leve af at være håndværker, ville han dø af sult. Men her har vi ingen hast. Når knopskydningen af terrassen er færdig, er det hensigten at sætte den store, smarte parasol dér. Parasollen kan vinkles og drejes efter alle kunstens regler. Det har vi brug for, når den sene eftermiddagssol banker ind fra vest og sniger sig under den nuværende parasols højde. Dén kan nemlig kun én ting: stå ret! Det er ikke altid det, vi har brug for. Vi vil have skygge, og vi vil selv bestemme hvor og hvornår.

Så to’ fanden ellers ve’ mig

Altså, de der bjælker der bærer taget, er hårdt medtaget af vind og vejr. Malingen skaller af, så der er ingen vej uden om: bjælkerne skal males, og det skal være i år. Helst lukker jeg ellers øjnene for realiteterne og åbner dem igen, når jeg ligger på divaneseren med en bog og en kop kaffe inden for rækkevidde. Der er bare ikke så meget at diskutere, når træet råber ‘Gori’ (eller hvad det er det siger), hver gang man går forbi. Første trin er næsten det værste: forberedelserne! Der var alger på træet og en hel del snavs. Det tog heldigvis ikke så lang tid at vaske dem rene. Når jeg nu alligevel var i gang, kunne jeg også lige så godt vaske algerne af den nordvendte facade. Derefter kunne jeg slet ikke stoppe. Jeg hentede en kost og begyndte på det rigtig slemme: at vaske terrasseudhænget af. Bagefter så det ud, som havde jeg malet det, så rent var det blevet. Det er en overdrivelse at sige, at skulderen og nakken var glade for indsatsen, men de skal nok blive gode igen.

Sommerfuglene der forsvandt

Mine iagttagelser begyndte for et par år siden, hvor jeg indså, at den seksplettede køllesværmer ikke længere fløj rundt i haven. Der var ellers nogle år, hvor vi havde masser af dem. Pupperne med sommerfuglelarverne var alle vegne at finde, og de fik lov at sidde, hvor de sad. Men et år var der ikke så mange, og året efter var de alle forsvundet. Siden har jeg ikke set den fine, seksplettede. I år har jeg observeret, at det virkelig kniber med både antal og variation. Der kom ikke særlig mange auroraer, der er kun få kålsommerfugle, græsrandøjerne flyver ikke længere op for hvert skridt jeg tager, heller ikke de okkerfarvede randøjer. Bredpanderne, de små ildsommerfugle og blåfuglene har jeg ikke set en eneste af i år, og jeg ved, at sæsonen er der. Det er da en trist sag. Måske er grunden blevet for tør? Drænet på vejen blev renset for nogle år siden, og vores fugtige havebund er mere tør nu end tidligere. Vandnymferne er i hvert fald også forsvundet. Vores lange græs er også blevet klippet lidt tidligere de sidste to år. Måske har vi begået mord på larverne? Så er vi selv ude om det. Heldigvis […]

Store – nej, lille badedag

I går lod jeg mig friste. Ikke over evne, men inden for det muliges kunst. Jeg tog nemlig en impulsiv feriedag, eller rettere, en 3/4 én af slagsen. For inden jeg kunne holde ferie, sad jeg for bordenden for et møde, jeg selv havde indkaldt. Da det var færdigt og de vigtigste mails fra kommet fra hånden, susede jeg sydpå, ned til Refugiet, en skyfri himmel og, bedst af alt, temperaturer omkring 25-26 grader. Første dilemma kom, så snart jeg havde taget det afslappede kluns på: skulle jeg hive liggeagregatet frem og læse i min bog, eller skulle jeg være mere fysisk aktiv og bevæge mig over til skov og strand? Jeg valgte det sidste. Der var længere at gå end jeg huskede, så det må være længe siden, jeg har taget turen til fods. Bonus er den glorie, der vokser frem og bliver større for hvert skridt. For ligesom at have noget at tage mig til nede ved vandet, gik jeg i gang med lede efter hulsten og gamle glasskår. Jeg fandt ikke meget af nogen af delene, for vandstanden var høj og levnede ikke meget plads til halvskjulte skatte på det smalle stykke. Det er en kyststrækning uden sandstrand, […]

Fra kornmark til græsplæne

Det er tre uger, siden vi var her sidst. Imens har græsset vokset sig højt og ligner en kornmark. Det giver haven det præg af naturgrund, vi helst vil have, men det er ikke nødvendigvis pænt. Vi har dyrket det langhårede græs-look i nogle år, men vi slår som regel græsset ned i august, når det har mistet sin charme. I år ventede vi ikke så længe, men hev plæneklipperen frem allerede nu, midt i juli. Det kortslåede græs har gjort stauderne synlige (de af dem, som ikke har lidt kvælningsdøden af græsset), og haven er forvandlet til noget, der næsten er for pænt. Men det er ikke for sent at lade græsset gro og lave nye stier, så vi atter kan få en grund, der ser lidt skødesløs ud.

Roserne giver den gas

Nu er der fuld knald på de fleste rosenbuske! Jeg har taget en runde for at holde mandtal over de udsprungne af slagsen. Det er en del, men det er ikke alle: Cloris – topper nu Maidens Blush – har endnu ikke nået klimaks Scharlachglut – topper nu Lykkefund – kan give mere endnu Rose de Rescht – er lige kommet godt i gang Compte de Chamboard – er kommet godt i gang Ukendt Navn med lyserøde, tætte knopper, uden prægnant duft – kan give mere endnu Stanwell Perpetual – bliver ved Aicha synger på sidste vers, men har stadig knopper De vilde roser – og selvfølgelig hybenroserne De sidste (Pink Fairy, Renaissancerosen, den nyindkøbte Engelske, Rosa Open Arms og de fine små) springer nok ud, mens vi har ferie. Cloris’en fik en dosis gift mod det voldsomme angreb af rust. Det har virkelig hjulpet! Den får en ny tur med sprøjten om et par uger.

Hvad mere kan man ønske sig?

Ingredienser til en dejlig sommerdag: Solskin Blå himmel Temperaturer over 22 grader Kun en let brise Opslået parasol Liggestol i skyggen Kaffe / koldt vand / juice inden for rækkevidde En god bog (aktuelt: “Skæbne og Hævn” af Lauren Groff Fuglefløjt (aktuelt: solsort, gulbug, musvit, gransanger, bogfinke) Blomsterduft i næseborene Blomster i synsfeltet (aktuelt: kørvel, cloris, lupin, aicha, hvid okseøje, prikbladet fredløs, geranium, hyld) Hvad der kunne gøre dagen endnu bedre: En kold is!