Sommerhusdagbog

Det er snart 15 måneder siden

Jeg har jo prøvet det før, to gange endda, det med at opleve et lillebitte barns rivende udvikling fra hjælpeløs nyfødt til et lille væsen, man kan kommunikere med. Men alligevel er jeg forbløffet over alt det, der sker med sådan en lille én på så kort tid. Det lille Liv-barn er begyndt at kunne forstå, hvad vi siger til hende og hun reagerer på helt simple handlinger, som hun kender. Hun har let til smil og grin og tager kærligt imod sine bedsteforældre med fremstrakte arme. Hun er så småt begyndte på at sige ord som Hej og Av, og der kom endda ret konsekvent et Go ud af at tale om vores og hendes sko. I de seneste dage er hun også konsekvent begyndt at sige Pahr, når hun ser sin morfar. Nårrrhhhh! Vi har fornøjelsen af dem i sommerhuset for tiden. VI klager ikke, men den unge familie er nok ved at være trætte af at bo langt fra hjemmet. Deres badeværelse er under totalrenovering, og i mellemtiden er deres lejlighed ubeboelig. Derfor har de rykket rundt på skift hos os og nogle venner, og nu er de så i sommerhuset.  Vi to bedsteforældre kan slet ikke få nok […]

Kom bare nærmere, her er friiiske fiisk

Lørdag i Næstved lokker. Da er det torvedag. Det største trækplaster er Fiskebilen. Friskfanget vareudbud fra Storebælt eller Østersøen, helt uden det ‘fiske-whifff’, der ofte følger med, når man køber supermarkedets standardudbud. Det føles luksusagtigt at kunne købe god fisk, uden at priserne ligger på et niveau, hvor man føler sig flået. Vordingborg har også en fiskehandel. Vi holdt ellers helt op med at handle der i en lang periode, fordi vi flere gange oplevede at skulle tilberede fisk, der decideret lugtede dårligt under tilberedningen. Det er ret surt at opdage lørdag aften, hvor vi ikke har mulighed for at tage tilbage til butikken førstkommende hverdag. Så er det lissom lige meget med den klage. Enten er der kommet ny ejer, eller også har de taget sig sammen. Derfor har jeg givet Vordingborg-fisken en ny chance på det seneste, for det ligger trods alt tættere på. Heldigvis for Vordingborg har jeg været tilfreds: god og frisk fisk til en væsentlig lavere pris end jeg er vant til at give i København. Men det er stadig sjovest at købe fisk på tovedag i Næstved.

Ude med riven på årets første havedag

Marts er kold, vissen og uinspirerende, målt med haveglæde-målestok. Der er spirer at se, men de er så små og skal nærmest findes med lup. Men det kribler efter at komme i gang. Jeg fandt riven frem og fjernede de mest visne toppe, der hvor der på et tidspunkt dukker stauder op.  Det blev til en stor trillebørfuld, og det pyntede lidt. Pillerierne må vente, til det er knap så koldt. Renato overtog riven og gik i gang med de rekordmange muldvarpeskud, som vi har fornøjelsen af denne sæson. Der har været stilstand i antallet, så hvis vi er heldige, har muldvarperne fundet andre græsgange.

En brun og grå dag

Denne weekend er det gråt i gråt. Intet frister derude. I går tog vi til Fuglsang Kunstmuseum, men ellers har vi opholdt os indendørs. Vi sidder bare, mestendels. I dag var mine baller blevet næsten hel følelsesløse af at sidde. Jeg måtte ud, uanset fugt, blæst og dis. Næsen løb, fingrene blev kolde og følelsesløse, for jeg havde mobilkameraet oppe af lommen. Kan jo ikke lade være!

Stormfloden Avnø slap for

Det blev lidt for nervepirrende i går. Der var meldt stærkt forhøjet vandstand i alle sydlige og østlige farvende, fordi en ophobet vandmængde i Østersøen skulle ud gennem bælterne, samtidig med at det blæste kraftigt fra nord-nordvest. I løbet af eftermiddagen kom der meldinger ind om vandstigning hurtigere end forventet i det sydøstlige Jylland, og på Sjælland var især Gedser, Køge-kanten og Hvidovre ramt. Men vejrguderne var med vores lille plet, for vindretningen må have været gunstig. Ganske vist steg vandet i Avnø Fjord til højder, der var højere end varslet, men diget holdt vandet ude. Søde-svoger havde ellers sendt en besked om formiddagen med tilbud om at køre med ned og hjælpe til med at flytte inventaret i sikkerhed, men vi valgte at stole på varslingerne kombineret med tillid til diget og kørte derfor ikke derned (jeg er iø også stadig sygemeldt). Vi var også i sms-kontakt med naboerne dernede. Dem var jeg mest bekymret for. De bor der permanent og det ene par blev genhuset under stormfloden i 2006. De blev heldigvis skånet.

Juleferie

Ahh, solen skinner. Der er flere dages ferie forude. Også stormvarsel. Vi får se, hvor slemt det bliver. Vores område forventes ikke at blive hårdt ramt, men der er højvande på vej til Roskilde Fjord. Vi krydser fingre og håber på, at skaderne bliver begrænsede, alle steder.

Undergravende virksomhed

Jeg er SÅ træt af muldvarpe. Vi har prøvet rigtig meget for at jage dem på flugt eller slå dem ihjel. Vi har puttet karbamid og sild (!) i hullerne uden virkning, vi har sat fælder op, som andre dyr har lagt lorte på, vi har tilkaldt professionelle muldvarpebekæmpere. Intet har hjulpet.  Også digelaget har haft abonnement på skadedyrsbekæmpelse, både på selve diget og på de grunde, der som vores ligger i første række ud til diget. Intet har hjulpet. Jeg mangler kun at afprøve et råd, som jeg heller ikke tror på nytten af: sætte små vejrmøller i skuddene. Lyden skulle irritere muldvarpene, så de fortrækker. Siges det. Min bare! jeg tror ikke på det, men det ser sikkert sjovt ud. Der er kun én ting at gøre: acceptere at de hærger i varierende grad, og så fjerne jorden og rive, hvor skuddene har været. Så er der større chance for, at græsset dækker de bare pletter lidt hurtigere. Men for pokker, hvor er det træls – hver gang!

Snart er det jul igen

Det er buldermørkt hernede om vinteren, værst når månen ikke lyser op. Men så kommer december, og naboerne sørger for at der kommer lys og fest. Vi selv bidrager kun med stuelampernes skær. Det ser lunt og indbydende ud, når man står ude i kulden og har svært ved at holde varmen. Vi kommer ikke så tit på denne årstid. Der er så meget andet, og udendørslivet er ikke så attraktivt, når det mestendels blæser og/eller regner. Men i juleferien tager vi herned. Vi trækker stikket ud mellem juleaften og nytårsaftens fest og fyrværkeri. Der er ikke meget andet at give sig til end at give sig hen til bog, film eller strik, spise noget mad og drikke et (par) glas vin. Dét nyder vi!

Total afslapning

Efter en arbejdsuge med større eller mindre udfordringer findes der næsten intet bedre end at befinde sig på en solbeskinnet plet på Rylevej med en kop kaffe og et strikketøj. Jeg får slået hjernen helt fra og sidder bare i nuet og tæller masker.

Efterårsferie

Lidt feriefri har også ret. Vi er her i 3 dage og 1/2. Planen er at rearrangere i Annexet med den snart ankomne, nye sovesofa, indkøbe sommerhusbarnevogn (tjek – done), strikke, læse og lave lidt fagligt arbejde. Det med det faglige har det med at skrumpe i vigtighed og relevans, når jeg er her. Jeg kan køre hjemmefra, opflammet af entusiasme og arbejdsiver over udsigten til at sidde i rolige, grønne omgivelser og få gennemtænkt eller nedfældet forskellige problemstillinger. Men når jeg så har sovet, spist morgenmad, vasket op, hørt lidt musik, læst nyhederne … så forekommer alt det arbejdsmæssige at være lidt ligegyldigt. Herregud, det skriveri kan da godt vente lidt, og hvis jeg nu gør plads i kalenderen i næste uge, kan jeg godt nå det uden at bruge min weekend på det – den slags! Men alt er ikke skubbet helt væk. Har lige klaret ca 2,5 times arbejde med mails og handlingsplaner og lidt strategi. Der udestår stadig at blive tænkt tanker og nedfældet planer og lavet mødeplan, men jeg kan godt vente med det til i morgen. Jeg har ferie, trods alt!