Sommerhusdagbog

Min favorit er maj måned

Maj er den skønneste måned i Refugiet. Græsset er saftiggrønt, hvidtjørnen blomstrer og dufter svagt af lakrids, fuglene i krattet synger af karsken bælg. Står vinden ind fra vest, er der læ at finde bag slåenkrattet, og om aftenen findes der ikke noget, der bringer større ro i mig, end når jeg sidder på terrassen om aftenen, lytter til nattergalen og gøgen, ser ud over gule ranunkler og hvide okseøjer med solnedgangen i baggrunden. Så føler jeg mig vanvittig priviligeret og eventuelle bekymringer reduceres til ingenting. For hvad er vigtigere end at sidde lige her og lytte til fuglesangen og mærke blomsterduften i næseborene?

Er hængekøjer overvurderede?

På disse kanter mener nogle af os vist, at den globale opvarmning godt måtte komme vores geografiske koordinater lidt mere til gode – bare sådan lidt omfordelingsagtigt, for det har dælme været en kold april og maj måned indtil nu. Så det var så lækkert, at solen endelig blev fulgt op af mærkbare varmegrader. Ikke sommertemperaturer, men passende for årstiden på en god dag. Og det blev det. Hængekøjen blev gravet frem, for nu har egetræets grene vokset sig tykke nok til at bære vores vægt. Det fungerer da supergodt! Om ikke længe er der blade på træet, og på en varm sommerdag bliver det fedt at nuppe en lille lur i skyggen. Hængekøjen er stor nok til, at man kan vælge alternative liggepositioner. Det sætter jeg pris på, for hånden på hjertet synes jeg ærlig talt, at hængekøjer er en overvurderet indretning. Men måske har jeg bare aldrig fundet den, der var rigtig for mig. Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve vores for længst indkøbte, men aldrig brugte køje af.

I år faldt påsken om efteråret

Med det vejr vi har haft i påsken, har vi følt os mere hensat til  en efterårsferie end forårsdage fulde af løfter om mere sol og gradvist højere temperaturer. Tværtimod har vejret bevæget sig i den gale retning. Det har blæst kraftigt, det har været temmelig køligt, der har været bølger på vandpytterne, vi har næsten ikke været udendørs og havearbejdet har været ikke-eksisterende. Og alligevel er intet af det helt sandt, for der bliver hele tiden mere og mere lysegrønt derude. Indenfor har vi haft vores egen solstråle. Vi har været så utrolig heldige at have haft den lille familie boende nogle dage, og vi har været i intens nærkontakt med Liv. Det er ingen overdrivelse at sige, at vi er vilde med hende, og at hun nyder godt af al den opmærksomhed. Selvfølgelig forstår hun ikke vældig meget endnu, men det står ikke til diskussion at hun suger til sig. At røre ved blomster, holde sneglehuse i hånden, mærke og se sneglen folde sig ud af sneglehuset og kravle af sted, at mærke forskel på grannåle og mos – vi har genoplevet det hele sammen med hende. Og når hun bliver større og kommer igen, vil vi gentage det […]

Det er snart 15 måneder siden

Jeg har jo prøvet det før, to gange endda, det med at opleve et lillebitte barns rivende udvikling fra hjælpeløs nyfødt til et lille væsen, man kan kommunikere med. Men alligevel er jeg forbløffet over alt det, der sker med sådan en lille én på så kort tid. Det lille Liv-barn er begyndt at kunne forstå, hvad vi siger til hende og hun reagerer på helt simple handlinger, som hun kender. Hun har let til smil og grin og tager kærligt imod sine bedsteforældre med fremstrakte arme. Hun er så småt begyndte på at sige ord som Hej og Av, og der kom endda ret konsekvent et Go ud af at tale om vores og hendes sko. I de seneste dage er hun også konsekvent begyndt at sige Pahr, når hun ser sin morfar. Nårrrhhhh! Vi har fornøjelsen af dem i sommerhuset for tiden. VI klager ikke, men den unge familie er nok ved at være trætte af at bo langt fra hjemmet. Deres badeværelse er under totalrenovering, og i mellemtiden er deres lejlighed ubeboelig. Derfor har de rykket rundt på skift hos os og nogle venner, og nu er de så i sommerhuset.  Vi to bedsteforældre kan slet ikke få nok […]

Kom bare nærmere, her er friiiske fiisk

Lørdag i Næstved lokker. Da er det torvedag. Det største trækplaster er Fiskebilen. Friskfanget vareudbud fra Storebælt eller Østersøen, helt uden det ‘fiske-whifff’, der ofte følger med, når man køber supermarkedets standardudbud. Det føles luksusagtigt at kunne købe god fisk, uden at priserne ligger på et niveau, hvor man føler sig flået. Vordingborg har også en fiskehandel. Vi holdt ellers helt op med at handle der i en lang periode, fordi vi flere gange oplevede at skulle tilberede fisk, der decideret lugtede dårligt under tilberedningen. Det er ret surt at opdage lørdag aften, hvor vi ikke har mulighed for at tage tilbage til butikken førstkommende hverdag. Så er det lissom lige meget med den klage. Enten er der kommet ny ejer, eller også har de taget sig sammen. Derfor har jeg givet Vordingborg-fisken en ny chance på det seneste, for det ligger trods alt tættere på. Heldigvis for Vordingborg har jeg været tilfreds: god og frisk fisk til en væsentlig lavere pris end jeg er vant til at give i København. Men det er stadig sjovest at købe fisk på tovedag i Næstved.

Ude med riven på årets første havedag

Marts er kold, vissen og uinspirerende, målt med haveglæde-målestok. Der er spirer at se, men de er så små og skal nærmest findes med lup. Men det kribler efter at komme i gang. Jeg fandt riven frem og fjernede de mest visne toppe, der hvor der på et tidspunkt dukker stauder op.  Det blev til en stor trillebørfuld, og det pyntede lidt. Pillerierne må vente, til det er knap så koldt. Renato overtog riven og gik i gang med de rekordmange muldvarpeskud, som vi har fornøjelsen af denne sæson. Der har været stilstand i antallet, så hvis vi er heldige, har muldvarperne fundet andre græsgange.

En brun og grå dag

Denne weekend er det gråt i gråt. Intet frister derude. I går tog vi til Fuglsang Kunstmuseum, men ellers har vi opholdt os indendørs. Vi sidder bare, mestendels. I dag var mine baller blevet næsten hel følelsesløse af at sidde. Jeg måtte ud, uanset fugt, blæst og dis. Næsen løb, fingrene blev kolde og følelsesløse, for jeg havde mobilkameraet oppe af lommen. Kan jo ikke lade være!

Årets gang i Refugiet

Vi bruger vores sommerhus hele året. Denne Billedbog fra Refugiet illustrerer i tilfældig tur og orden tidernes skiften og vores forskellige gøremål, når vi er i sommerhuset.