Sommerhusdagbog

Stadig liv i rosenafdelingen

Helt nytilkommen og nyplantet er den fine ‘Jens Munk’. Den hører til rugosafamilien, men den breder sig ikke uhæmmet. Den er endnu lillebitte og forsvinder næsten, når græsset er langt, men den er ved at komme efter det. De nyudsprungne blomster holder ikke så længe ad gangen, men der kommer mange af dem (med tiden). Den blev købt, fordi vi savnede nogle roser, der kunne blomstre senere end juni, for alle vores historiske roser har kun én blomstring i sig i maj-juni måned. For et par år siden købte vi af samme grund også en engelsk rose. Den skyder vældigt i vejret og har sat de fineste blomster.   Og så er der mit fejlkøb, pink fairy. Den skulle ikke have været pink, men bare fairy. Det opdagede jeg bardesværre e for sent, da rosen efterhånden havde tilbragt mange måneder i vores jord og efterhånden begyndte at sætte blomster. I starten prøvede jeg at ignorere den og tænkte, at den ville dø af mangel på omsorg. Men næh-nej, den var standhaftig og voksede og blomstrede. Nu har jeg overgivet mig, og den får lov at sætte alle de blomster, den har lyst til. Jeg klipper endda en blomsterklase af i […]

Blomsterne og bierne og alt det

Vi kom hjem fra ferie, som vi holdt i De Varme Lande. Selvom DK ikke har været begunstiget med ordentligt sommervejr, fik vi alligevel nogle gode, lune og til dels solrige dage her på falderebet. Vi skulle have slået græs, og terrassen skulle gøres helt færdig. Vi nåede det hele.   Terrassen er blevet rigtig fin, og trappen er solid. Handyman var ikke 100% tilfreds med resultatet og pønser på enkelte ændringer, men det venter til en anden god gang. Den fungerer jo efter hensigten. Jeg gik på udkig, især i det lange græs, for at se hvor meget kryb og kravl og bevingede væsener, jeg kunne få øje på. Det har stået skralt til i de seneste år. Sommerfuglene er blevet færre, både i antal og arter. Heldigvis så jeg da et par stykker, som her opremses til kommende års sammenlignende studier: Admiral Dagpåfugleøje Kålsommerfugl Blåfugl Ildfugl Okkergul randøje Citronsommerfugl (BUM! Den var ny, aldrig observeret på matriklen før. Så den flyve væk fra hækken ude på vejen) Selvom det ikke er en sommerfugl, så: Efterårsmosaikguldsmed Jeg lagde mærke til, at der heldigvis var aktivitet hos de vilde bier. Der har været skrevet en del om massiv bidød forårsaget […]

Græsrivning og eksistens

At rive græsafklip sammen er måske ikke den fedeste form for havearbejde, jeg kan komme i tanke om. Det går an, hvis græsset er tørt, men hvis det er fugtigt og klumpet, går arbejdet rivningen trægt. I går ville jeg rive et ret stort areal (se bare bunkens størrelse på billedet), men jeg mærkede alt for hurtigt trætheden sætte ind i arme og ryg. Samtidig indfandt sig også en lille portion selvmedlidenhed iblandet en stor portion selvopofrelse, men så kom jeg faktisk på andre tanker. For jeg indså, at min krop sådan set bare fungerer, og slige sager er ingen selvfølge, når man når min alder. Den dag kan pludselig komme, hvor jeg vil tænke tilbage med længsel på overhovedet at være i stand til rive græs. Derfor blev jeg med ét utrolig glad for at gå der i det gode vejr og rive græs sammen! Ja-ja, så langt er det kommet med mig og mine aldersbetingede tanker. Det stoppede ikke med tanken en mere eller mindre velfungerende fysik, for tankerne fløj videre i mere eksistentielle baner. Således blev en lidt træls opgave i haven til den rene leg uden træthed – og i dag havde jeg ingen efterveer i […]

Ny fase i terrasseudvidelsen

Først kom brædderne og så blev stolpespyddene støbt ned i jorden. Derefter blev den efterhånden kæmpestore Scharlachglut klippet helt ned og flyttet, lige så en anden, unavngivet rose. Live or let die. Og nu er det allerførste skridt taget til den bærende konstruktion for terrasseudvidelsen. Søn hjalp far i weekenden med at save og måle op, så projektet er kommet et pænt stykke videre. Glæder mig allerede til at kunne fylde mere på terrassen!

Nye synsvinkler over aftensmaden

Det er Så afslappende at være her på en arbejdsdag. I dag var både-og, en almindelig mandag. Renato måtte ind på pinden, mens jeg blev her for at tage imod det træ, som skulle leveres til terrasseudvidelsen. Mens jeg ventede, fik jeg muget ud i skabene, samlet sammen til en tur på Genbrugspladsen og købt ind. Hen mod kl 18 kom R med toget. Jeg havde fået købt ind til en rigtig sommeranretning: røget makrel med radiser og salat. Himlen var blå, solen var fremme, men hele dagen har det blæst en halv pelikan. Derfor flyttede vi spisningen ned i læ og det gav et helt nyt perspektiv på tingene!

Handyman lever endnu

Sidste år udfoldede R nye sider af sig selv og viste, at han faktisk kan noget med en sav og en tommestok. Han lavede lidt knopskydning på terrassen, så der blev plads til den store parasol. Projektet blev overordentlig vellykket, og det har givet os blod på tanden til en ny fase i terrasseudvidelser. Denne gang er det stykket foran huset, der skal udvides med to meter i længden. Brædderne kom i dag. Det er trin ét!

Roser, Roser, Roser

For flere måneder siden aftale jeg med Søster, at vi skulle på Rosenplanteskolen i Løve. Datoen blev fastsat og dagen oprandt. Tørvejr, lune temperaturer, let sol – hvad mere kan man ønske sig? Det fandt jeg ud af, da vi kom. Roserne var nemlig slet ikke så udsprungne, som jeg havde forventet her næsten midt i juni. Men turen var slet ikke forgæves. Det er det gode ved at tage på planteskole med Søster. Hun ved en masse om planter, interesserer sig levende for dem og har et godt øje for det, som er ud over det sædvanlige. Så med hende som det vågne øje fik vi set en masse spændende buske og træer. Det er jo en hel botanisk have der i Løve. Heldigvis var de tidlige roser godt i blomst. Og selvfølgelig endte vi med at komme hjem med 3 nyt planter: to hunderoser og en, som hedder Jens Munk. Vi er helt overbevist om, at det ikke var den vi ville have! Vi havde set en 3 meter høj, åben rose som ‘ekspertisen’ mente, noget usikkert ganske vist, var den-der Jens Munk. Men når vi slår den op, passer beskrivelsen og antallet af kronblade ikke. Anyway, den […]

Min favorit er maj måned

Maj er den skønneste måned i Refugiet. Græsset er saftiggrønt, hvidtjørnen blomstrer og dufter svagt af lakrids, fuglene i krattet synger af karsken bælg. Står vinden ind fra vest, er der læ at finde bag slåenkrattet, og om aftenen findes der ikke noget, der bringer større ro i mig, end når jeg sidder på terrassen om aftenen, lytter til nattergalen og gøgen, ser ud over gule ranunkler og hvide okseøjer med solnedgangen i baggrunden. Så føler jeg mig vanvittig priviligeret og eventuelle bekymringer reduceres til ingenting. For hvad er vigtigere end at sidde lige her og lytte til fuglesangen og mærke blomsterduften i næseborene?

Er hængekøjer overvurderede?

På disse kanter mener nogle af os vist, at den globale opvarmning godt måtte komme vores geografiske koordinater lidt mere til gode – bare sådan lidt omfordelingsagtigt, for det har dælme været en kold april og maj måned indtil nu. Så det var så lækkert, at solen endelig blev fulgt op af mærkbare varmegrader. Ikke sommertemperaturer, men passende for årstiden på en god dag. Og det blev det. Hængekøjen blev gravet frem, for nu har egetræets grene vokset sig tykke nok til at bære vores vægt. Det fungerer da supergodt! Om ikke længe er der blade på træet, og på en varm sommerdag bliver det fedt at nuppe en lille lur i skyggen. Hængekøjen er stor nok til, at man kan vælge alternative liggepositioner. Det sætter jeg pris på, for hånden på hjertet synes jeg ærlig talt, at hængekøjer er en overvurderet indretning. Men måske har jeg bare aldrig fundet den, der var rigtig for mig. Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve vores for længst indkøbte, men aldrig brugte køje af.

I år faldt påsken om efteråret

Med det vejr vi har haft i påsken, har vi følt os mere hensat til  en efterårsferie end forårsdage fulde af løfter om mere sol og gradvist højere temperaturer. Tværtimod har vejret bevæget sig i den gale retning. Det har blæst kraftigt, det har været temmelig køligt, der har været bølger på vandpytterne, vi har næsten ikke været udendørs og havearbejdet har været ikke-eksisterende. Og alligevel er intet af det helt sandt, for der bliver hele tiden mere og mere lysegrønt derude. Indenfor har vi haft vores egen solstråle. Vi har været så utrolig heldige at have haft den lille familie boende nogle dage, og vi har været i intens nærkontakt med Liv. Det er ingen overdrivelse at sige, at vi er vilde med hende, og at hun nyder godt af al den opmærksomhed. Selvfølgelig forstår hun ikke vældig meget endnu, men det står ikke til diskussion at hun suger til sig. At røre ved blomster, holde sneglehuse i hånden, mærke og se sneglen folde sig ud af sneglehuset og kravle af sted, at mærke forskel på grannåle og mos – vi har genoplevet det hele sammen med hende. Og når hun bliver større og kommer igen, vil vi gentage det […]