Sommerhusdagbog

Græsrivning og eksistens

At rive græsafklip sammen er måske ikke den fedeste form for havearbejde, jeg kan komme i tanke om. Det går an, hvis græsset er tørt, men hvis det er fugtigt og klumpet, går arbejdet rivningen trægt. I går ville jeg rive et ret stort areal (se bare bunkens størrelse på billedet), men jeg mærkede alt for hurtigt trætheden sætte ind i arme og ryg. Samtidig indfandt sig også en lille portion selvmedlidenhed iblandet en stor portion selvopofrelse, men så kom jeg faktisk på andre tanker. For jeg indså, at min krop sådan set bare fungerer, og slige sager er ingen selvfølge, når man når min alder. Den dag kan pludselig komme, hvor jeg vil tænke tilbage med længsel på overhovedet at være i stand til rive græs. Derfor blev jeg med ét utrolig glad for at gå der i det gode vejr og rive græs sammen! Ja-ja, så langt er det kommet med mig og mine aldersbetingede tanker. Det stoppede ikke med tanken en mere eller mindre velfungerende fysik, for tankerne fløj videre i mere eksistentielle baner. Således blev en lidt træls opgave i haven til den rene leg uden træthed – og i dag havde jeg ingen efterveer i […]

Ny fase i terrasseudvidelsen

Først kom brædderne og så blev stolpespyddene støbt ned i jorden. Derefter blev den efterhånden kæmpestore Scharlachglut klippet helt ned og flyttet, lige så en anden, unavngivet rose. Live or let die. Og nu er det allerførste skridt taget til den bærende konstruktion for terrasseudvidelsen. Søn hjalp far i weekenden med at save og måle op, så projektet er kommet et pænt stykke videre. Glæder mig allerede til at kunne fylde mere på terrassen!

Nye synsvinkler over aftensmaden

Det er Så afslappende at være her på en arbejdsdag. I dag var både-og, en almindelig mandag. Renato måtte ind på pinden, mens jeg blev her for at tage imod det træ, som skulle leveres til terrasseudvidelsen. Mens jeg ventede, fik jeg muget ud i skabene, samlet sammen til en tur på Genbrugspladsen og købt ind. Hen mod kl 18 kom R med toget. Jeg havde fået købt ind til en rigtig sommeranretning: røget makrel med radiser og salat. Himlen var blå, solen var fremme, men hele dagen har det blæst en halv pelikan. Derfor flyttede vi spisningen ned i læ og det gav et helt nyt perspektiv på tingene!

Handyman lever endnu

Sidste år udfoldede R nye sider af sig selv og viste, at han faktisk kan noget med en sav og en tommestok. Han lavede lidt knopskydning på terrassen, så der blev plads til den store parasol. Projektet blev overordentlig vellykket, og det har givet os blod på tanden til en ny fase i terrasseudvidelser. Denne gang er det stykket foran huset, der skal udvides med to meter i længden. Brædderne kom i dag. Det er trin ét!

Roser, Roser, Roser

For flere måneder siden aftale jeg med Søster, at vi skulle på Rosenplanteskolen i Løve. Datoen blev fastsat og dagen oprandt. Tørvejr, lune temperaturer, let sol – hvad mere kan man ønske sig? Det fandt jeg ud af, da vi kom. Roserne var nemlig slet ikke så udsprungne, som jeg havde forventet her næsten midt i juni. Men turen var slet ikke forgæves. Det er det gode ved at tage på planteskole med Søster. Hun ved en masse om planter, interesserer sig levende for dem og har et godt øje for det, som er ud over det sædvanlige. Så med hende som det vågne øje fik vi set en masse spændende buske og træer. Det er jo en hel botanisk have der i Løve. Heldigvis var de tidlige roser godt i blomst. Og selvfølgelig endte vi med at komme hjem med 3 nyt planter: to hunderoser og en, som hedder Jens Munk. Vi er helt overbevist om, at det ikke var den vi ville have! Vi havde set en 3 meter høj, åben rose som ‘ekspertisen’ mente, noget usikkert ganske vist, var den-der Jens Munk. Men når vi slår den op, passer beskrivelsen og antallet af kronblade ikke. Anyway, den […]

Min favorit er maj måned

Maj er den skønneste måned i Refugiet. Græsset er saftiggrønt, hvidtjørnen blomstrer og dufter svagt af lakrids, fuglene i krattet synger af karsken bælg. Står vinden ind fra vest, er der læ at finde bag slåenkrattet, og om aftenen findes der ikke noget, der bringer større ro i mig, end når jeg sidder på terrassen om aftenen, lytter til nattergalen og gøgen, ser ud over gule ranunkler og hvide okseøjer med solnedgangen i baggrunden. Så føler jeg mig vanvittig priviligeret og eventuelle bekymringer reduceres til ingenting. For hvad er vigtigere end at sidde lige her og lytte til fuglesangen og mærke blomsterduften i næseborene?

Er hængekøjer overvurderede?

På disse kanter mener nogle af os vist, at den globale opvarmning godt måtte komme vores geografiske koordinater lidt mere til gode – bare sådan lidt omfordelingsagtigt, for det har dælme været en kold april og maj måned indtil nu. Så det var så lækkert, at solen endelig blev fulgt op af mærkbare varmegrader. Ikke sommertemperaturer, men passende for årstiden på en god dag. Og det blev det. Hængekøjen blev gravet frem, for nu har egetræets grene vokset sig tykke nok til at bære vores vægt. Det fungerer da supergodt! Om ikke længe er der blade på træet, og på en varm sommerdag bliver det fedt at nuppe en lille lur i skyggen. Hængekøjen er stor nok til, at man kan vælge alternative liggepositioner. Det sætter jeg pris på, for hånden på hjertet synes jeg ærlig talt, at hængekøjer er en overvurderet indretning. Men måske har jeg bare aldrig fundet den, der var rigtig for mig. Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve vores for længst indkøbte, men aldrig brugte køje af.

I år faldt påsken om efteråret

Med det vejr vi har haft i påsken, har vi følt os mere hensat til  en efterårsferie end forårsdage fulde af løfter om mere sol og gradvist højere temperaturer. Tværtimod har vejret bevæget sig i den gale retning. Det har blæst kraftigt, det har været temmelig køligt, der har været bølger på vandpytterne, vi har næsten ikke været udendørs og havearbejdet har været ikke-eksisterende. Og alligevel er intet af det helt sandt, for der bliver hele tiden mere og mere lysegrønt derude. Indenfor har vi haft vores egen solstråle. Vi har været så utrolig heldige at have haft den lille familie boende nogle dage, og vi har været i intens nærkontakt med Liv. Det er ingen overdrivelse at sige, at vi er vilde med hende, og at hun nyder godt af al den opmærksomhed. Selvfølgelig forstår hun ikke vældig meget endnu, men det står ikke til diskussion at hun suger til sig. At røre ved blomster, holde sneglehuse i hånden, mærke og se sneglen folde sig ud af sneglehuset og kravle af sted, at mærke forskel på grannåle og mos – vi har genoplevet det hele sammen med hende. Og når hun bliver større og kommer igen, vil vi gentage det […]

Det er snart 15 måneder siden

Jeg har jo prøvet det før, to gange endda, det med at opleve et lillebitte barns rivende udvikling fra hjælpeløs nyfødt til et lille væsen, man kan kommunikere med. Men alligevel er jeg forbløffet over alt det, der sker med sådan en lille én på så kort tid. Det lille Liv-barn er begyndt at kunne forstå, hvad vi siger til hende og hun reagerer på helt simple handlinger, som hun kender. Hun har let til smil og grin og tager kærligt imod sine bedsteforældre med fremstrakte arme. Hun er så småt begyndte på at sige ord som Hej og Av, og der kom endda ret konsekvent et Go ud af at tale om vores og hendes sko. I de seneste dage er hun også konsekvent begyndt at sige Pahr, når hun ser sin morfar. Nårrrhhhh! Vi har fornøjelsen af dem i sommerhuset for tiden. VI klager ikke, men den unge familie er nok ved at være trætte af at bo langt fra hjemmet. Deres badeværelse er under totalrenovering, og i mellemtiden er deres lejlighed ubeboelig. Derfor har de rykket rundt på skift hos os og nogle venner, og nu er de så i sommerhuset.  Vi to bedsteforældre kan slet ikke få nok […]

Kom bare nærmere, her er friiiske fiisk

Lørdag i Næstved lokker. Da er det torvedag. Det største trækplaster er Fiskebilen. Friskfanget vareudbud fra Storebælt eller Østersøen, helt uden det ‘fiske-whifff’, der ofte følger med, når man køber supermarkedets standardudbud. Det føles luksusagtigt at kunne købe god fisk, uden at priserne ligger på et niveau, hvor man føler sig flået. Vordingborg har også en fiskehandel. Vi holdt ellers helt op med at handle der i en lang periode, fordi vi flere gange oplevede at skulle tilberede fisk, der decideret lugtede dårligt under tilberedningen. Det er ret surt at opdage lørdag aften, hvor vi ikke har mulighed for at tage tilbage til butikken førstkommende hverdag. Så er det lissom lige meget med den klage. Enten er der kommet ny ejer, eller også har de taget sig sammen. Derfor har jeg givet Vordingborg-fisken en ny chance på det seneste, for det ligger trods alt tættere på. Heldigvis for Vordingborg har jeg været tilfreds: god og frisk fisk til en væsentlig lavere pris end jeg er vant til at give i København. Men det er stadig sjovest at købe fisk på tovedag i Næstved.