Sommerhusdagbog

Ikke septembers himmel

Septembers himmel er så blå, men se bare, det kan himlen også være i august. Vi er her på kort visit og for mit vedkommende med forventning om overskyet og regnvejr. Der blev jeg snydt på allerbedste måde, for vi fik sommertemperaturer i går. Frem med parasollen, ud i haven med kaffekoppen og strikketøjet, kun afbrudt af småeksplosioner af virketrang og behov for ugræsfjernelse omkring roserne.I dag indfries forventningerne højst sandsynligt. Skyerne er flotte, men grå.

Nyt møblement

Hvorfor har vi ikke forlængst tænkt på det? Et permanent opstillet siddemøbel på terrassen? Nu har vi fået ét, endda hjemmelavet, inspireret af hvad vi så og sad på på Anholt. To paller, noget træbeskyttelse, 4 puder og vupti ser terrassen både beboet og trendy ud. Hvis vi synes det er en succes, kommer der måske en til.

Våd begyndelse

Måske skulle jeg gøre det til en tradition at tage et billede hver den 1. i måneden, forudsat at jeg befinder mig lige her. Det gjorde jeg, altså tog et billede, sidste måned. Den gang var vi lige kommet tilbage fra Frankrig og jeg sad med kaffen og var glad i låget over vejr, blomster og den forestående sommer. I dag er jeg stadig glad i låget, selvom vejret ikke er med mig på samme måde. Det er en rigtig regnvejrsdag, men det er lunt nok til at sidde udendørs under halvtaget. Blomstringen er aftagende, men alt er meget grønt. Egentlig overraskende, for juli var ret tør. August skal nok blive fin!

Besøg i sommerhuset

Næsten hele juli har vi haft besøg, for pga facaderenovering i JBG flyttede Sara & Co hertil. Den uge, de havde huset helt for sig selv, blev det hedebølge. De har det med at trække det gode vejr hertil. Sådan gik det også, da de holdt efterårsferie her sidste år. Den gang blev det sommer i uge 42 – løvfaldssommer. Fordelen ved de lange besøg er, at vi bedsteforældre både kan aflaste (forhåbentlig) forældrene og nyde de to små. Vores tilknytning til dem bliver større. Vi er meget privilegerede på den front.

Forsvinder sommerfuglene?

Jeg har været ret nedtrykt over manglen på sommerfugle i år. Da krydderurtebedet med blomstrende oregano stod i blomst, var der ikke én sommerfugl, der flagrede rundt. Det plejer ellers at være et godt sted og stå for at se nærmere på mange af de arter, som holder til. Men jeg så kun en enkelt kålsommerfugl flagre forbi nu og da. Derfor blev jeg meget glad, da jeg midt i juli måned så Almindelig Blåfugl på vores lille blomstereng. Endnu større begejstring fremkaldte synet af en køllesværmer. Det er adskillige år siden, den sidst holdt til på matriklen. Muligvis har den snuset sig frem til de få kællingetand, der atter er begyndt at få fodfæste i blomsterengen. En enkelt, lille perlemorssommerfugl har også fundet vej til vores have. Det er første gang jeg ser den uden for Knuds Skov. I avisen har jeg læst om invasioner af tidselsommerfugl, men først for nylig så jeg et par stykker i haven hos os. Selvom sommerfuglenes antal ikke har været imponerende og endda bekymrende lavt, kan jeg indtil videre alligevel sætte hak ud for Aurora (ganske få) Citronsommerfugl (en enkelt) Bredpande (en enkelt) Dagpåfugleøje Stor og lille kålsommerfugl Lille ildfugl (Seksplettet) køllesværmer Tidselsommerfugl […]

Nær dødsdømt

Sent på foråret var jeg lige ved at opgive hortensiaerne foran huset. De så ynkelige ud efter sidste års tørke og på trods af den ellers milde vinter. Jeg var så tæt på at grave dem op. Men jeg forbarmede mig og købte nogle nye, som blev sat et andet sted i haven. Godt jeg lod dem stå, for de kom sig alligevel og blomstrer så fint. Selvom de har stået tørt i længere tid, skal de nok klare den. Hver gang jeg går ind ad døren, ser jeg fornøjet på dem og tænker ‘Godt, de fik lov at stå’.

Sommerbed og lykke

Vi har været bortrejst hele juni og er gået glip af nogle af månedens botaniske herligheder i mellemtiden. Måske var det netop derfor, at jeg mærkede et kildrende sug af glæde i maven, da jeg satte mig med en kop kaffe og udsigt til årets sommerbed under sol, hvide skyer og blå himmel. Det er i dag den 1. juli, så der skulle gerne være masser af dejlige sommerdage i vente. Hvor er det en skøn tid. Glad i låget er jeg og nyder hvert minut. Sommerbedet ændrer sig fra år til år. Dette år er variationen større end længe, hvor den Prikbladede Fredløs ellers har domineret hele bedet. Sidste års langvarige tørke gik imidlertid hårdt ud over planten, som til gengæld har veget noget af pladsen for en meget langstænglet Røllike og en stor Farvegåseurt. Hvad er der rigtig godt er, at min 60års-renæssancerose har haft utrolig godt af at blive hegnet ind, så rådyrene ikke kan spise knopperne. Den er lige nu gemt bag alle de andre, større blomster, men den står der, og den har masser af blomster. Nu må jeg siddet længe nok ved tastaturet. Jeg må ud igen!

Nu med udstyret i orden

Denne gang huskede jeg kameraet. Ud til æbletræerne med det. Afblomstringen er i gang, men der var stadig et par velvoksne knopper på Belle de Boscop-træet. Forskellen på at fotografere med mobilkamera og spejlrefleks er heldigvis til at få øje på. Et mindre problem her er, at toppen af billedet er beskåret af det program, jeg skriver i her. Pyt. Originalfotoet er i god behold på min pc.

Weekend uden kamera

Det er blevet maj måned. Slåenbuskene og mirabellerne er for længst afblomstret. Nu er det æbletræernes tur. Skovfogedæbletræet står ualmindelig flot i år med et væld af blomsterknopper. Men ak, jeg er kommet af sted uden kamera. Temmelig usædvanligt for mig. Mobilen blev min redning denne weekend, men kameraet skal med næste gang, for maj og juni er årets mest fotogene måneder.

Hortensiaen er død, hortensiaen leve

Sidste års tørke var hård ved planterne og den tørre april har heller ikke befordret deres trivsel. For eksempel havde vi for to år siden de fineste hortensia foran huset, og jeg troede at de efter flere års tilløb endelig ville blive store og frodige. Desværre er de gået helt i stå nu. Vissenpinde og sammenkrøllede småblade er alt, de kan vise. Det er lige før jeg kunne få lyst til at grave dem op, hvis ikke det var fordi et par livskraftige skud netop nu har vist sig allernederst. Mine knap så imponerende erfaringer med hortensia afholdt mig alligevel ikke fra at købe to havehortensia af den ‘fuldt hårdføre’ slags (citat planteskolens plantepind) i dag. Vi skulle bare lige have noget plantegødning, men kom også hjem med frugtbuske og de to hortensiaer. Frugtbuskene er Renatos afdeling. Hortensiaerne tog jeg mig af. Nu har jeg gravet dem ned foran det store terrasse mellem hus og anneks. Der står de i den sol/halvskygge, som de kan lide. Hvis de klarer skærene, bliver de omkring 1 meter høje og sætter blomster i juli-august. På det tidspunkt er der ikke forfærdelig meget andet i haven, der blomstrer, så jeg håber på lidt pænt […]