Sommerhusdagbog

Nu med udstyret i orden

Denne gang huskede jeg kameraet. Ud til æbletræerne med det. Afblomstringen er i gang, men der var stadig et par velvoksne knopper på Belle de Boscop-træet. Forskellen på at fotografere med mobilkamera og spejlrefleks er heldigvis til at få øje på. Et mindre problem her er, at toppen af billedet er beskåret af det program, jeg skriver i her. Pyt. Originalfotoet er i god behold på min pc.

Weekend uden kamera

Det er blevet maj måned. Slåenbuskene og mirabellerne er for længst afblomstret. Nu er det æbletræernes tur. Skovfogedæbletræet står ualmindelig flot i år med et væld af blomsterknopper. Men ak, jeg er kommet af sted uden kamera. Temmelig usædvanligt for mig. Mobilen blev min redning denne weekend, men kameraet skal med næste gang, for maj og juni er årets mest fotogene måneder.

Hortensiaen er død, hortensiaen leve

Sidste års tørke var hård ved planterne og den tørre april har heller ikke befordret deres trivsel. For eksempel havde vi for to år siden de fineste hortensia foran huset, og jeg troede at de efter flere års tilløb endelig ville blive store og frodige. Desværre er de gået helt i stå nu. Vissenpinde og sammenkrøllede småblade er alt, de kan vise. Det er lige før jeg kunne få lyst til at grave dem op, hvis ikke det var fordi et par livskraftige skud netop nu har vist sig allernederst. Mine knap så imponerende erfaringer med hortensia afholdt mig alligevel ikke fra at købe to havehortensia af den ‘fuldt hårdføre’ slags (citat planteskolens plantepind) i dag. Vi skulle bare lige have noget plantegødning, men kom også hjem med frugtbuske og de to hortensiaer. Frugtbuskene er Renatos afdeling. Hortensiaerne tog jeg mig af. Nu har jeg gravet dem ned foran det store terrasse mellem hus og anneks. Der står de i den sol/halvskygge, som de kan lide. Hvis de klarer skærene, bliver de omkring 1 meter høje og sætter blomster i juli-august. På det tidspunkt er der ikke forfærdelig meget andet i haven, der blomstrer, så jeg håber på lidt pænt […]

En anbefaling

Sådan en aprildag, hvor egetræet endnu ikke er sprunget ud, er hængekøjen det perfekte sted at kigge på fugle. De opdager mig ikke, når jeg ligger der og ligner en død ting. Efterhånden har jeg prøvet forskellige modeller, af hængekøjer altså. Denne lette sag af sydamerikansk oprindelse er den bedste, vi har haft. Kroppen bliver hverken V- eller U-formet, for den er så bred, at man kan lægge sig på tværs. Og så var den billig! Købt for mange år siden i Mellemfolkeligt Samvirkes bogcafé Tranquebar. Når snorene en dag er slidt over, må jeg ha’ en af samme slags.

Døde grene og levende ild

Det plejer at være mig selv, der går halvamok med beskærersaks og papegøjenæb, men i weekenden slog Renato sig løs i slåenkrattet. Længe har det stået på hans dagsorden at fjerne de døde grene. Af egen erfaring ved jeg, at når man går i gang med sådan et projekt, tager den ene døde gren den næste, for der er mange af dem. Rigtig mange. Tilbage var et mindre bjerg af afklip. Hurra, sagde jeg, for det gav mig et påskud til at brænde bål. I første omgang var vejret ikke helt med mig, men det kom. Jeg fik simpelthen brændt det hele af i løbet af to dage. Tilbage lå en lillebitte bunke gløder. Det er frygtindgydende, så destruktiv ild kan være! Beroligende, at det er under fuld kontrol på min lille bålplads.

Sikken forskel ift sidste år

Det er ikke meget, vi har set til frosten i år, men i dag, den 1. april, lå rimfrosten så fint over det hele ved morgenstunden. Resten af dagen skinnede solen  fra en blå-blå himmel. Temperaturen lå på 9-10 grader, høj nok til at vi satte os udenfor med frokost og kaffe. Vi nød solen og snakkede om samme dato sidste år, hvor vi byggede snemand sammen med Liv. Den vejrmæssige fordel betød et forspring i havearbejdet, sammenlignet med sidste år. En tiltrængt ‘afgræsning’ i det store rosenbed er blevet ordnet, så der er klart til rosengødning; alle smågrenene fra den fældede bjergfyr blev brændt af; staudebedet er nogenlunde ryddet; alle visne staudetoppe er fjernet. Egentlig passer havearbejdets faser i sommerhushaven rigtig godt til mit temperament: efter vinteren trænger jeg til at rode og regere, og når det er gjort og jeg ikke gider mere, er det i mellemtiden blev græsslåningstid. I sommerens løb er græsslåning sådan set det eneste, jeg behøver at tænke på. Det med ukrudtet betyder ikke så meget, når hovedindsatsen er lagt i marts-april. I juni-juli kan jeg nøjes med at lave blomsterbuketter, klippe roser til vasen og opstøve insekter og sommerfugle med kameraet. Og så […]

Rigtig sæsonstart

Nu er det ægte sommerhusliv med et passende mix af havearbejde og udendørs kaffedrikning begyndt. Vi tog hul på den nye havesæson inden for hver vores selvvalgte ansvarsområder. For min del gik det ud på at fjerne kvikgræs rundt om roserne, fjerne visne staudetoppe og hive brombær op, hvor de slet ikke hører hjemme. Bål skal der også til, jeg sniger mig til at fyre løs, så snart mulighed byder sig. Brændbart haveaffald og grenafklip har vi altid masser af. Desværre var der vind fra vest, så jeg indstillede afbrændingen relativt hurtigt aht naboerne. Der var ellers godt gang i bålet. A propos bål og brand: Det nyleverede brænde kom på plads med en fælles indsats. Søndag eftermiddag blev himlen blå, jeg bryggede kaffe, smurte ostemad og satte mig godt til rette med strikketøjet i et hjørne uden for meget blæst. Det er (næsten) det bedste, jeg ved! Dette er min første brændestabel, stablet helt alene. Derefter stablede jeg alt det nye brænde på den ledige plads til venstre. Det blev så flot, og Renato var imponeret. Desværre fik jeg ikke taget et billede, fordi det var blevet for mørkt. Næste dag nåede jeg det heller ikke inden Renato lagde […]

God start på oktober

Månedens begyndelse blev god. Ikke kun fordi solen skinnede, men også fordi jeg fik slået alt græsset! Det tog 2,5 time! Til sidst havde jeg nærmest fået tinnitus af at høre på den støjende maskine. Pænt så det ud, godt var det at få det gjort. Man ved aldrig, hvornår det pludselig har været sidste gang i denne sæson, at græsset er blevet slået ned. Det har det med at gro til langt ud på året, men det kan være for vådt eller regnfuldt at slå det og så starter det nye år med alt for langt og kedeligt græs. Fanden tog ved mig og jeg fortsatte med indendørs vedligeholdelsesopgaver, så som helt almindelig rengøring. Det skorter på lysten til den slags, når vejret er for godt. Denne gang var jeg ansporet af, at Sara & Co skal bo i sommerhuset en lille uges tid meget snart, mens deres køkken bliver udskiftet. Det lune vejr kaldte på en pause midt i alle gøremålene og det var skønt at sidde i læ for vinden med en friskbrygget kop kaffe og nyde, at De Stolte Kavalerer endelig var sprunget ud. Sommerens tørke så ud til at gøre det af med de nysåede […]

På arbejde i Ingenmandsland, part 2

De mange meter grenafklip fra forleden vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle stille op med. Tænkte på at få nogen til at hente det og køre det på Genbrugsstationen. Men så gik jeg alligevel selv i gang, havde tænkt at det jo også kunne være en mulighed. Den løsning jeg valgte, kom til gengæld til at bære præg af, at jeg lever et liv med god tid, og at den tid jeg vælger at bruge på sådan en opgave, føles som en rigtig prioritering. Mens jeg klippede løs med grensaks og rosensak og lagde i den nydeligste orden, hørte jeg en intellektuel lydbog, skrevet af Søren Mørch. Det var det rene Zen, som fordelte sig over tre dage. Resultatet blev så flot, og nu har vi masser af optændingspinde, med mindre de bliver sjaskvåde af regn.  

På arbejde i Ingenmandsland

Jeg kalder det Ingenmandsland, det stykke, som ligger mellem grænsen for vores matrikel og grundejerforeningens tilplantede og efterhånden tætte, grønne læbælte. I Ingenmandsland kan vi komme af med store bunker græsafklip, når blomsterengen bliver slået ned om efteråret. Med tiden er Ingenmandsland blevet mere og mere tilgroet. Hybenplanterne breder sig, det gør slåenbuskene også. De sidste par år har jeg slået græsset i Ingenmandsland en gang om året, mest for at holde hybenernes rodskud nede. Én gang tidligere har jeg været ude med hækkesaksen og papegøjenæbbet for at klippe hækken tilbage, men i år var det tydeligt, at der skulle gås hårdt til værks. Egentlig kan vi være ligeglade. Det er jo Ingenmandsland. Men jeg kan godt lide at have et lille, ‘hemmeligt’ sted. Mange gange har jeg været på insektjagt med kameraet, ofte med stort held, hvor jeg har fundet sjove sager, som ikke ellers er set i den mere trimmede del af haven. Der er også nem adgang til havtornene, hvis ellers vi gider plukke dem. Derfor tog jeg et ordentligt nap med papegøjenæbbet denne formiddag, selvom varmegraderne var høje og sveden haglede af mig. 15 meter grenafklip i godt en halv meters højde blev det til. Havde […]