Sommerhusdagbog

God start på oktober

Månedens begyndelse blev god. Ikke kun fordi solen skinnede, men også fordi jeg fik slået alt græsset! Det tog 2,5 time! Til sidst havde jeg nærmest fået tinnitus af at høre på den støjende maskine. Pænt så det ud, godt var det at få det gjort. Man ved aldrig, hvornår det pludselig har været sidste gang i denne sæson, at græsset er blevet slået ned. Det har det med at gro til langt ud på året, men det kan være for vådt eller regnfuldt at slå det og så starter det nye år med alt for langt og kedeligt græs. Fanden tog ved mig og jeg fortsatte med indendørs vedligeholdelsesopgaver, så som helt almindelig rengøring. Det skorter på lysten til den slags, når vejret er for godt. Denne gang var jeg ansporet af, at Sara & Co skal bo i sommerhuset en lille uges tid meget snart, mens deres køkken bliver udskiftet. Det lune vejr kaldte på en pause midt i alle gøremålene og det var skønt at sidde i læ for vinden med en friskbrygget kop kaffe og nyde, at De Stolte Kavalerer endelig var sprunget ud. Sommerens tørke så ud til at gøre det af med de nysåede […]

På arbejde i Ingenmandsland, part 2

De mange meter grenafklip fra forleden vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle stille op med. Tænkte på at få nogen til at hente det og køre det på Genbrugsstationen. Men så gik jeg alligevel selv i gang, havde tænkt at det jo også kunne være en mulighed. Den løsning jeg valgte, kom til gengæld til at bære præg af, at jeg lever et liv med god tid, og at den tid jeg vælger at bruge på sådan en opgave, føles som en rigtig prioritering. Mens jeg klippede løs med grensaks og rosensak og lagde i den nydeligste orden, hørte jeg en intellektuel lydbog, skrevet af Søren Mørch. Det var det rene Zen, som fordelte sig over tre dage. Resultatet blev så flot, og nu har vi masser af optændingspinde, med mindre de bliver sjaskvåde af regn.  

På arbejde i Ingenmandsland

Jeg kalder det Ingenmandsland, det stykke, som ligger mellem grænsen for vores matrikel og grundejerforeningens tilplantede og efterhånden tætte, grønne læbælte. I Ingenmandsland kan vi komme af med store bunker græsafklip, når blomsterengen bliver slået ned om efteråret. Med tiden er Ingenmandsland blevet mere og mere tilgroet. Hybenplanterne breder sig, det gør slåenbuskene også. De sidste par år har jeg slået græsset i Ingenmandsland en gang om året, mest for at holde hybenernes rodskud nede. Én gang tidligere har jeg været ude med hækkesaksen og papegøjenæbbet for at klippe hækken tilbage, men i år var det tydeligt, at der skulle gås hårdt til værks. Egentlig kan vi være ligeglade. Det er jo Ingenmandsland. Men jeg kan godt lide at have et lille, ‘hemmeligt’ sted. Mange gange har jeg været på insektjagt med kameraet, ofte med stort held, hvor jeg har fundet sjove sager, som ikke ellers er set i den mere trimmede del af haven. Der er også nem adgang til havtornene, hvis ellers vi gider plukke dem. Derfor tog jeg et ordentligt nap med papegøjenæbbet denne formiddag, selvom varmegraderne var høje og sveden haglede af mig. 15 meter grenafklip i godt en halv meters højde blev det til. Havde […]

Den varmeste dag?

Klokken 14 sagde termometeret knap 32 grader. Dagen er spået at blive årets varmeste. I så fald bliver det ikke denne matrikel, der slår rekorden. Her har temperaturen i mange dage ligget på de der par og tredve grader. Jeg købte i øvrigt termometeret for nylig for at holde øje med, hvor varmt her egentlig er. Jeg har snart levet i skyggen i 14 dage og ihhh, hvor jeg nyder det – altså, at det er så varmt, at skyggen er det eneste sted jeg har lyst at være i. Men jeg nyder det ikke uden en underliggende følelse af katastrofe. Hele den nordlige halvkugle har abnormt høje temperaturer. Hver dag er der artikler i avisen om klimakrisen og behovet for at bremse op. Så sidder man her og overvejer sit eget CO2 aftryk og forbrug. Jo, selvfølgelig kan vi da flyve mindre. Hvad med at sætte kvoter på flyvningerne, så der bliver færre landinger og vi tvinges over til andre transportformer og knap så fjerne destinationer? Eller begrænse antallet af de stærkt forurenende cruise-skibe, som udspyder al den dieselrøg, som Kbh har forsøgt at komme kvit ved at kræve filtre og lastbilbegrænsning? Og nærmest lige til højrebenet: nedsætte afgiften […]

Tørken har sat spor

Her er knastørt. Hidtil har jeg været forbløffet over flere af planternes modstandsdygtighed, så de må have fundet fugt, hvor jeg forventede der var tørt. Roserne må have dybe rødder, for selvom de fik lidt vand fra tømningen af et lille soppebassin, er både Open Arms, Stanwell Perpetual og Jens Holm-roserne i gang med årets anden blomstring. Mirabelletræet foran huset har det imidlertid ikke godt. Det har smidt en masse blade, og under træet ligger de gulnede blade tæt som på en skovbund i oktober. Insekterne lider også under tørken, tror jeg. Der er ikke mange af dem, næsten ingen myg, kun få fluer. Måske er det derfor, at fuglene i overraskende tal samler sig ved de foderrør, jeg næsten ligger i fast rutefart for at fylde op. Sidst jeg var i Kvickly, så jeg at mejsekuglerne er ved at være udsolgt – det er mig, der har tømt hylden, har jeg bemærket. Det er ‘mine’ fugle nok meget glade for. De kommer mindst tre gange om dagen for at tjekke, om der er noget at hente. Det er der som regel. Pindsvinene får vand. Normalt skal det være halvmørkt, før de viser sig, men mange aftener og enkelte morgener […]

Det nærmer sig afslutningen

Overskriften kunne være en profeti om enden på 45 dages tørke og næsten uafbrudt sol. Lige i disse dage er der hedebølge i landet, og selv i dette luftige hjørne af Sjælland er der godt lunt. Men jeg taler ikke om vejret, selvom jeg aldrig havde håbet på så stort held. I mindst to år har sommerhuset trængt hårdt til at blive malet, både hus, annex, tagudhæng, vindskeder, sternbrætter, terrassen, hele pibtøjet. Sidste år var vi ikke i nærheden af at have heldet = vejrliget med os. I år derimod har mit pensionistliv gjort sin første store nytte. Takket være min hårdt arbejdende indsats, er nu alt ved at være malet helt færdigt. Jeg mangler kun at give det nyeste og hidtil ubehandlede terrassetræ en tredje overhaling; nåja, også hovedtrappen mangler. Den må vente til der er fri bane ind ad terrassedøren. Efterhånden føler jeg mig også godt brugt og træt af bøtter og pensler. Men jeg har virkelig set huset fra mange, uvante vinkler.

Maiden’s Blush

Den får lov at stå uden videre kommentarer. Duften kan desværre ikke uploades.

Årets gang i Refugiet

Vi bruger vores sommerhus hele året. Denne Billedbog fra Refugiet illustrerer i tilfældig tur og orden tidernes skiften og vores forskellige gøremål, når vi er i sommerhuset.