Naboen som frelsende engel

Vi har ikke fortov, men vi skal slå græsset, så kanten ud mod vejen holdes pæn. Det er ok. Det hører med til pligterne i fællesskabet. Ret beset er vores ‘fortov’ ikke så langt, som det areal vi slår. Man har jo nogle hegnspæle og en matrikeldefinition at læne sig op ad. Men for god ordens og naboskabets skyld slår vi det. Det tager kun få minutter.

Krattet i Ingenmandsland er ikke lige så overkommelig en opgave at holde nede. Længe har jeg iagttaget, hvordan hyben og slåen bredte sig længere og længere ind mod vejmidten. For godt og vel et år siden gik jeg i krig med de første meter og skar krattet tilbage. Så gik jeg lidt død i opgaven, fordi andre gevækster krævede min opmærksomhed – eller var det divaneseren, som trak? Anyway – jeg besluttede mig for at gøre en ende på opgaven inden dette års udgang. I dag blev det dagen. Solens usædvanligt varme septemberstråler sendte energibundter hen over mig, og jeg fik skåret de sidste meter væk.

Mens jeg var i gang med sortering og findeling af de afskårne grene, kom vores søde nabonabo gående. Hun tilbød lige på stedet, at jeg kunne læsse al grenaffaldet op på deres trailer. Så ville de køre det på genbrugspladsen ved lejlighed. Dét var simpelthen så fristende og lokkende et tilbud, at jeg umuligt kunne takke nej. Og da jeg havde fyldt traileren og så, hvor meget grenaffald jeg havde produceret, var jeg virkelig taknemmelig for det frelsende forslag. Hvor er det fantastisk at have så hjælpsomme naboer.

2016_fyldt_anhaenger

About the Author:


Leave a Comment!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.