Gæt en dims

Jeg ved ikke hvad sådan en hedder, men jeg ved hvad den skal bruges til. Den skal bære en af de bjælker, der skal understøtte terrasseudbygningen, så der bliver plads til en stor parasolfod. Renato er gået i handyman-mode efter forudgående opmålinger, beregninger, systematisk granskning af gør-det-selv sider på nettet og research i byggemarkeder. Som han siger: hvis han skulle leve af at være håndværker, ville han dø af sult.

Men her har vi ingen hast. Når knopskydningen af terrassen er færdig, er det hensigten at sætte den store, smarte parasol dér. Parasollen kan vinkles og drejes efter alle kunstens regler. Det har vi brug for, når den sene eftermiddagssol banker ind fra vest og sniger sig under den nuværende parasols højde. Dén kan nemlig kun én ting: stå ret! Det er ikke altid det, vi har brug for. Vi vil have skygge, og vi vil selv bestemme hvor og hvornår.

About the Author:


Leave a Comment!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.