Så to’ fanden ellers ve’ mig

Altså, de der bjælker der bærer taget, er hårdt medtaget af vind og vejr. Malingen skaller af, så der er ingen vej uden om: bjælkerne skal males, og det skal være i år. Helst lukker jeg ellers øjnene for realiteterne og åbner dem igen, når jeg ligger på divaneseren med en bog og en kop kaffe inden for rækkevidde. Der er bare ikke så meget at diskutere, når træet råber ‘Gori’ (eller hvad det er det siger), hver gang man går forbi.

Første trin er næsten det værste: forberedelserne! Der var alger på træet og en hel del snavs. Det tog heldigvis ikke så lang tid at vaske dem rene. Når jeg nu alligevel var i gang, kunne jeg også lige så godt vaske algerne af den nordvendte facade. Derefter kunne jeg slet ikke stoppe. Jeg hentede en kost og begyndte på det rigtig slemme: at vaske terrasseudhænget af. Bagefter så det ud, som havde jeg malet det, så rent var det blevet. Det er en overdrivelse at sige, at skulderen og nakken var glade for indsatsen, men de skal nok blive gode igen.

20160724_rent_terrassetag

About the Author:


Leave a Comment!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.