Øv – Rust!

Nu var den rosenbusk lige blevet så flot, med en højde på over 2 meter og en omkreds på 3. Masser af knopper. Og så har den fået rust. Det havde den også sidste år, men jeg vidste ikke, at angrebet kunne tage livet af rosen, så jeg ignorerede det og tænkte: ja, sådan er det at være haveejer. Planterne får sygdomme. Lad falde hvad ikke kan stå. Men efter at have hørt, hvordan rust slog et rosenkrat med Maidens Blush ihjel, har jeg fået kolde fødder og har taget kampen op. Hver gang jeg spotter et angreb, klipper jeg grenen af. Hver gang jeg fjerner den afklippede gren, spreder de fine sporer sig øjeblikkelig og sætter sig på blade og i græsset. Busken ser mere og mere pjevset ud, og jeg ærgrer mig mere og mere. Men-men, det er bare en plante, siger jeg til mig selv – og ærgrer mig igen!

2015_prebens-rose Rosen har en lidt sjov historie. Jeg fandt den i skellet ind til naboen, fuldstændig begravet under buskene. Jeg så den kun, fordi den stod med en enkelt blomst og flashede lyserødt. Busken var lille, og da naboen alligevel ikke var til blomster, kunne jeg grave den op og sætte den et solrigt sted i vores have. Den trivedes hurtigt og har i tidens løb givet et væld af fine blomster. Det vil virkelig ærgre mig, hvis den synger på sidste vers.

Den hedder forresten Cloris. Navnet fandt jeg i min gode bog om historiske roser. Der burde ikke være tvivl om, at det er dén. De lange, grønne skud uden torne er det bedste kendetegn.

About the Author:


Leave a Comment!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.