Mens jeg venter

Sidste år var det bundrekord for parasolopstilling. Sommeren var i 2015 så elendig, at vi kun fik hejset parasollen en eneste gang. Denne weekend i Kr. Himmelfartsferien har parasollen allerede været oppe to dage i træk, og hermed er sidste år overgået med dobbelte. Liggeaggregatet kom frem fra vinterhiet og blev børstet af. Den har jeg ligget på i timevis med en kop kaffe og en bog lige ved hånden. Jeg har også blundet. Det hører med.

Lidt aktivitet er det også blevet til. Vi har købt fjeldribs og syrener. Fjeldribsene skal dække de huller, som døde hybenroser har efterladt i krattet, og syrenerne skal danne en blomstrende hæk i køkkenhaven.  Det er planen. Vi venter og ser, hvad det bliver til. Ventetiden kan bruges i liggende stilling under en parasol med en bog og en kop kaffe.

About the Author:


Leave a Comment!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.